Træning og mælkesyre – hvad er det, og er det egentlig så galt?

Af d. 9. april 2015

Jeg har tidligere sendt information ud om mælkesyre og gør det lige igen:)) Det gør jeg fordi, jeg før påske startede et nyt Boot Camp hold op, og flere af dem spørger til, hvad mælkesyre er og om det hjælper at strække ud efter træningen. Har skrevet om mælkesyre nedenfor. Og nej, udstrækning efter træning afhjælper ikke mælkesyre.

Under meget anstrengende arbejde er kroppens muskler nødt til at omsætte energi uden brug af ilt, også kaldet anaerob energiomsætning (Sjøgaard 1990; Bangsbo J. et al. 1992a; Bangsbo J. et al. 1996; Cairns SP 2006; Juel C. et al. 2003). Dette meget anstrengende arbejde kunne eksempelvis være fysisk aktivitet og træning i form af intervalarbejde, en 100-m’s spurt, 30-60 sek. maksimalt arbejde. Med hensyn til angivelse af intensitet og anstrengelse, eksempelvis i forhold til Borg-skalaen, gælder det arbejde nær eller ved maksimal intensitet, Borg 18-20. Her arbejdes der altså for fulde gardiner, tæt på ens (subjektive) maksimale grænse.

Under anaerob energiomsætning omsætter musklerne altså ilt fra kroppens lynhurtige energikilder, hvilke er ATP og kreatinfosfat, samt glukose. Sidstnævnte kaldes også kulhydrater eller sukker. ATP sidestilles ofte med ordet energi, hvilket det også er. ATP er energi, eller brændstof, og det er rent faktisk sådan, at ATP er det eneste brændstof kroppen kan bruge for at fungere. Sammenlignet med en bil gælder det også, at en dieselbil ikke kan bruge benzin eller modsat.

For at omsætte disse energirige substrater er tilstedeværelse af ilt ikke nødvendigt. De forløber rigtig hurtigt, men det svarer kun til en lille (energi)tank, i modsætning til hvis musklerne får tid til at optage ilt og omsætte energi under forbrug af ilt.

Nedbrydning, eller omsætning af glukose uden ilt, kaldes glykolysen, og danner et produkt der kaldes laktat. På dansk hedder dette stof mælkesyre. I ordet ligger en fysiologisk henvisning til mælkesyrens effekt på muskler og blod, netop ”syre”, hvorfor folk ofte refererer til mælkesyre, når de er meget pressede.

Intenst arbejde er forbundet med stor produktion af laktat, med samtidig forhøjet surhedsgrad i de arbejdende muskler, og dannelse af laktat med netop den konsekvens, at det forsurer musklerne, er forbundet med muskeltræthed (Bangsbo J. et al. 1996; Cairns SP 2006).

I forbindelse med mælkesyre hersker en del uvidende oplysninger. Rent faktisk er dannelse af mælkesyre ikke så skidt endda! For det første er dannelse af mælkesyre langtfra den eneste træthedsfaktor under hårdt anstrengende arbejde (Sjøgaard 1990; Bangsbo J. et al. 1992a; Bangsbo J. et al. 1996). Det betyder med andre ord, at det ikke er det eneste stof der dannes når man træner ved maksimal præstationsevne, men at andre træthedsstoffer også bevirker, at en muskel ikke kan arbejde optimalt og at kroppen siger ”stop”.

For det andet kan denne laktat, altså mælkesyre, rent faktisk anvendes til noget godt. Eksempelvis optager inaktivt muskelvæv, og ikke mindst hjertet, denne mælkesyre og bruger den som energi, eller ”brændstof” (Juel C. et al. 2003). Derudover optager leveren mælkesyre og omdanner denne til et ”brændstof” som leveren derefter spytter ud i blodet, og som atter kan give energi til de arbejdende muskler (Michalsik & Bangsbo 2005; McArdle, Katch & Katch, kap. 6, 2001).

Andre træthedsfaktorer, foruden mælkesyre, er påvist også at medvirke til træthed (Sjøgaard 1990; Bangsbo J. et al. 1992a; Bangsbo J. et al. 1996).

Så når dine muskler ”syrer” til, er der rent faktisk en hel del andre stoffer der også er med til at give dig denne ”brændende, syrende og ubehagelige” følelse i dine muskler. Uanset hvad, er disse kropslige følelser kun et godt tegn ud fra en humanfysiolog og træners perspektiv – det betyder nemlig, at du arbejder rigtig godt!:)

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *