Farvel til kiropraktor og goddag til de gode vaner.

 

Morten

 

Jeg har i flere år haft daglige problemer med min ryg, prøvet en række forskellige kiropraktorer og kun opnået en bedring i ganske få dage, og så ellers tilbage til status quo.

Jeg havde hørt, at et af fokusområderne i Body Boot Camp var, at styrke kroppens core (mave og ryg), så måske kunne det hjælpe mig. Men jeg troede egentligt ikke rigtig på det.

Allerede ved første møde undersøgte Lotte hældningen på min øvre ryg, hældningen på min lænd, mine mavemuskler og min vejrtrækning. Hun konstaterede, at hvis jeg tog mit individuelle program seriøst, ville mine rygproblemer være i kraftig bedring i løbet af 3-4 uger. Og jeg tænkte, at hun var bindegal…

Men hun fik ret.

Efter at have gennemført boot campen, har jeg ikke bare sagt farvel til kiropraktorerne. Jeg har fået øjnene op for, hvordan træning, kost og vejrtrækning kan indarbejdes i en travl hverdag og gøre en kæmpe forskel for ens trivsel og ydeevne.

Vi ved det jo godt – vi bliver sundere, hvis vi træner en masse, spiser sund mad hele tiden, kun drikker vand osv. osv. Men de fleste af os har ikke tid til det, vi løber sur i de lange og triste træningspas, og vi ved for lidt om, hvad netop vores krop har brug for.

På boot campen har jeg lært, hvor effektivt det kan være med korte, intensive træningspas, hvor pulsen udfordres maksimalt, og hvor man får styrket lige præcis de dele af kroppen, der halter.

På boot campen har jeg fået en langt større viden om, hvilke fødevarer min krop reagerer positivt og negativt overfor, ligesom jeg har oplevet en så stor forbedring af fedtprocent og vægt, at jeg har kunnet reducere min blodtryksmedicin til næsten ingenting.

De ugentlige fællestræninger giver en fantastisk energiindsprøjtning, så jeg glæder mig allerede til at fortsætte på Body Boot Camp 2.