Luise Andersen

25 års forgæves forsøg i forskellige fitnesscentre fik Lotte fixet i forrygende fart! Jeg har tabt 8,4 kg og reduceret min fedtprocent med 30 procent og mit taljemål med hele 15 cm.

Luise Andersen

Jeg har altid ønsket at blive afhængig, det var blot de forkerte ting, jeg blev afhængig af, nemlig det søde liv med de tomme kalorier. Men efter tre måneder under Lottes beskyttende vinger, er det endelig lykkedes at opnå afhængigheden af det rigtige, nemlig træning og sund mad. Og selv om jeg ikke er en mand, så synes jeg faktisk heller ikke, det var så svært, jeg kunne nemlig også godt finde ud af at gøre, hvad jeg fik besked på. Træning 3 gange om ugen, lære at trække vejret rigtigt, fiskeolie og en ordentlig omgang morgenmad hver dag, det blev simpelthen opskriften på at smide nogle overflødige kilo, få en masse energi og overskud og styrke tilbage. Specielt morgenmaden har været revolutionerende for mig; når man har boet 12 år i Frankrig, har man lært at klare sig med en espresso og et lille stykke af gårsdagens baguette ristet og serveret med lidt smør og syltetøj fortæret i hast samtidig med at make-uppen blev lagt. Da Lotte så præsenterede den nye menu, var jeg selvsagt lidt skeptisk. Bøf og laks til morgenmad, nej, ved du nu hvad? Samt at jeg skulle til at afsætte ekstra tid, fordi jeg også skulle sidde ned, mens jeg spiste? Men nu nyder jeg min morgenmad, der bliver også kvalitetstid med min søn på denne måde, for i stedet for at han sidder foran fjernsynet og spiser sin omfangsrige morgenmad, som han altid har gjort, så har vi nu tid til en lille snak hen over morgenbordet.
Og selv om det undertiden kunne være en udfordring at finde tid til træning, så er det lykkedes, specielt takket være gode venner, som stiller op med børnepasning og undertiden også efterfølgende sund middag. Det har også været en stor hjælp at lave aftale om træning med en veninde. Og da træningen oftest har foregået i et center nær vandet, har vi gjort en ekstra god gerning ved vores helbred, vi er nemlig blevet vinterbadere. Så nu venter vi blot på isvinteren, så vi kan komme ud og hakke hul i Øresund.