Jeanette Thiberg

Jeg er gået 2 størrelser ned med et vægttab på 7 kilo og 4 cm omkring armene.

De tre måneders Body Boot Camp har for mig betydet et vægttab på syv kg, og at mine overarme er blevet fire cm mindre i omkreds. Min ansigtshud er blevet meget mere ren og sund, min stresstærskel er steget gevaldigt, og jeg sover bedre om natten.

Jeg har lært, hvor rart det er for min krop og psyke at træne og spise efter 80/20 reglen – dvs. man spiser og drikker sundt i hverdagen, og så kommer de 20% ind i weekenden med et godt glas rødvin og måske et lækkert stykke chokolade. Med lidt usundt i en ekstra god kvalitet dækkes behovet, uden at det bliver kedeligt.

De fem dages nulstilling af kroppen var benhårdt – men det hjalp, at vi var et “team”, som havde et fælles mål. Bagefter havde man en helt fantastisk ren fornemmelse i kroppen. Jeg gør det gerne igen!