Jan Ziska

Jeg tabte 8 kg, mit kondital gik fra 27 til 45 og langtidssukkertal gik fra 6,9 til 5,8.
Mit blodtryk ligger nu perfekt og mit diabetes er under kontrol.

Det hele startede egentlig med, at min kollega ville melde sig til Arndal Boot Camp. Han forklarede, at han havde afsøgt markedet for forskellige træningsforløb/programmer og hende Lotte Arndal tilbød det mest professionelle og omfattende program.

Jeg havde ikke tidligere hørt om længerevarende fitnessprogrammer, men jeg fattede med det samme interesse.

Diabetes 2 og dårligt blodtryk
Jeg havde samme dag været til mit kvartalsvise tjek hos lægen, og han havde igen sagt, at mit diabetes 2 og blodtryk udviklede sig i forkert retning, og at jeg selv kunne gøre ændre udviklingen: “Hvis du taber dig bare 6 kg, vil du se en forbedring”. En sætning jeg havde hørt mange gange før. MEN nu stod jeg der – over for min i øvrigt meget ”fitte” kollega – og blev mere og mere interesseret i denne hersens Arndal Boot Camp.

“Hvis I gør, hvad jeg siger, så kommer I til at se resultater” 
Et par uger efter sad jeg på introduktionsmødet og fik en masse brugbare facts fra Lotte, bl.a. at søvn er vigtig, du skal tygge maden, tallerken-fordeling m.m. Men der er særligt én sætning, som jeg husker: “Hvis I gør, hvad jeg siger, så kommer I til at se resultater”.

Og resultaterne kom. Jeg tabte støt og roligt det ene kilo efter det andet, og jeg følte mig mere frisk i en mere og mere lækker krop. Men vigtigere var, mit personlige træningsprogram hjalp mig med at få min diabetes 2 under kontrol, og mit blodtryk ligger i dag helt perfekt.

Min læge er imponeret og følger mine fremskridt. Også mine omgivelser kan tydeligt se forandringen, og jeg får mange positive kommentarer. Mit næste mål er, at min diabetes 2 stabiliseres, så jeg ikke behøver medicin.

En Boot Camp utrolig omfattende – og det er positivt 
Lotte kom omkring mange  faktorer i mit liv, som alle sammen har med mit velbefindende og sundhed at gøre.

Det er alvorligt, men også samtidigt sjovt at deltage. Udover de personlige træningspas sammen med instruktører og “alene-træning”, så er der også indlagt en ugentlig fællestræningstime, som er hård, men mest af alt også virkelig morsom og gav et godt sammenhold på holdet.

Jeg har lyst til at træne 
Jeg har et utal af gange startet til forskellige fysiske aktiviteter for ganske kort tid efter at holde op igen.

I dag træner jeg en time ca. hver anden dag, og jeg kan mærke, hvis der går for lang tid imellem. Jeg har lyst til at træne igen. Denne træningsafhængighed har jeg har hørt fra andre og svoret, at jeg ville få det sådan.

Personligt træningsprogram
Jeg er meget begejstret over den måde, Lotte har skruet det hele sammen på. Det er yderst professionelt med bidrag fra mange højtuddannede folk, som giver en videnskabelig indgangsvinkel til træningsprincipper, kost og livsstil.

Der bliver taget hensyn til de personlige skavanker såsom tidligere knæskader o. lign. Skader må ikke være en undskyldning for ikke at indgå i et bootcamp-forløb.

Stemningen hos Arndal er familiær og imødekommende, og jeg kom hurtigt på fornavn med de fleste ansatte.

Har du bare snerten af lyst til at tilmelde dig, så gør det – gør det for dig selv.