Ib Mogensen

Brad Pitt skal få konkurrence, skal han!!

Grundet frinummer har jeg aldrig været soldat, men jeg har mange gange gjort mig forestillinger om livet i en militær træningslejr. Og nu har jeg i 12 uger på krop og sjæl mærket, hvordan det formodentlig er!

12 uger med slid, slæb, glæder, afsavn osv., men med et godt – og sundt – resultat. Sergenten Lotte har med kyndig stemme og ordrer styret truppen – og det virker!!

Maden…

Allerede på infomødet hørte jeg om positive muligheder i forbindelse med maden – idet det blev nævnt og underskreget af mig – at der gerne skulle spises æg og bacon om morgenen (godt nok med masser af salat og frugt). Mine kostvaner har i forløbet ændret sig meget. Æbler, gulerødder m.m. indtages nu som en naturlig del af den daglige kost. Salat har for mig altid været noget, som udvalgte dyreracer indtog. Nu spiser selv jeg tomater og andet grønt med velbehag – om morgenen!

Udover at have fået en sandsynligvis sundere krop, er jeg også blevet fire kilo lettere, samtidig med at flere kilo er flyttet rundt på kroppen. Modsat vægten er kroppens afstødelse af madrester gået fra tyndt til tykt:-). Vand har tidligere været på væske-indtagelses-listen – men ikke for meget. Nu drikker jeg med glæde så meget, at jeg er blevet medlem af morgentisser-klubben. Jeg, som altid har gjort grin med andre, der skulle op om natten.

Træningen, styrke og kondi…

Jeg har altid ment, jeg har haft en okay kondi, men det gjorde Lotte til skamme i en startmåling, der viste et kondital på 30. Resultat efter 12 uger: 49!

En mangeårig svag ryg har jeg styrket – bl.a. ved at styrke maven – så en begyndende diskusprolaps holdes nu i ro ved bare to gange træning om ugen.

Mit åndedræt får fortsat ikke mange/nok roser, jeg løfter ikke hovedet/skuldrene nok, ranker ikke ryggen ordentligt – så jeg er hoppet på Arndal Body Boot Camp II, hvor bl.a. dette skal trænes og terpes!!

Alles in alles har jeg lært at spise “ordentligt”, ryggen holdes i ave, kondien er på et pænt niveau, jeg har fået lidt mere Brad Pitt-mave (siger Lotte…) og humøret er højt.