Henrik Wessel

Vægttab: 11,5 kg. Reduceret fedtmassen med: 39,8 procent. Reduceret cm-målinger med: Arm 4 cm. Talje 17 cm. Bryst 10 cm. Forbedret konditallet med: 33,4 procent.

Fra Red Bull til Boot Camp

Sker der mirakler i armene på Lotte Arndal? Hvorfor skulle en supermand som mig, der mente, han var i topform og som har flere Vasaløb på CV’et, starte op hos Lotte Arndal? I min verden er mirakler forbeholdt det store lærred. Men det skulle vise sig, at jeg tog fejl! I stedet er jeg blevet et fælles bekendtskab og en værdifuld oplevelse rigere.

Hjem fra 14 dages ferie den 14. april med opstart på Body Boot Camp den 16. april. I dag, 12 uger senere, 12 kg lettere, en 17 cm mindre talje samt en fedtprocent, som er reduceret med 31 %, sidder jeg tilbage med en bedre vejrtrækning, et forbedret kondital samt en forståelse omkring hvor vigtig morgenmad er, hvis jeg fortsat skal arbejde mange timer hver dag!

Personligt er resultaterne et mirakel. Men campen handler slet ikke om mirakler. Den løber nemlig ikke om hjørner med disciplin, diæter eller nemme løsninger – og den bidrager aldrig til skyggen af fanatisme. Alt handler om tage nogle personlige valg. For mig handler det om at vælge til eller fra i en travl hverdag, det handler om at vælge til fest eller til møde – uden at give afkald på livets mange kvaliteter. Men hvordan gør man sig mentalt klar til 12 ugers strabadser på en fremmed ”boot camp”, når nu ikke man selv, men familien mener, at man har behov for morgenmad samt et sundere liv? Velvidende at Red Bull, pølsehorn og krydderboller med tandsmør ikke længere ville give mening en stresset hverdag?

Onsdag efter første fællestræning kom svaret: En supermand! Jeg var ikke i nærheden af at være en ”supermand”. I stedet sad jeg hele aftenen og havde ondt af mig selv, masserede mine ubrugte muskler og med en sukkertrang af den anden verden. Lige nu føltes campen bestemt ikke som noget mirakel.

Men den viste sig, at være et seriøst koordineret projekt. Fælles og hård individuel træning blandet med masser af godt humør og motivation. Og alt sammen bygget op omkring en kostplan med fisk fra tidlig morgen samt gus og sauna sammen med holdet. Med ét ændres skepsis til en voldsom eufori. En eufori, hvor morgenmad, Biotta og Lotte med et bliver et dagligt mantra for hele familien: ”Det siger Lotte”. Så udover at jeg med sikkerhed vil modtage et julekort fra Torvehallerne i mange år fremover (som ny storkunde i fisk- og kødafdelingen), har jeg tilkæmpet mig et yngre og sundere legeme. Jeg bærer på markant færre kilo og har lært, at livet uden Red Bull bestemt ikke behøver at være kedeligt – selvom mine tanker til tider fanger de hyggelige stunder. Desuden er familiens travle hverdag og livsstil i dag tilføjet en proteinrig morgenmad, sund frokost og en varieret aftensmad, der opfylder alle regnbuens farver og krav til dagens udfordringer.

Så JA. Efter 12 uger vil jeg konkludere, at Arndal Body Boot Camp Bootcampen er mit helt eget mirakel. Et mirakel, der understreger, hvor fantastisk livet kan være – også selvom livet eller livsstilen ændrer retning, en retning, vi som mennesker accepterer, men kun fordi det giver mening og resultater. Så nu er jeg blevet min helt egen supermand!