Anne Skare Nielsen

Lotte gav mig mavemuskler på 14 dage med kodeordene: Teknik, metode, vedholdenhed.

Pigesur og børnefornærmet. Sådan har jeg tit følt det på boot camp. Og lidt bange. Når man er natural born sofakartoffel, er det vel normalt at tro, at boot camp er noget med, at vi alle skal pilles helt ned, råbes af til vi græder og kaster lidt op. Men hver gang – selv når Lotte råbte allermest (og det gør hun) – er jeg gået fra træningen og har tænkt: “Ok, så var det heller ikke værre”. Så hvorfor pigesur og børnefornærmet? Fordi Lotte gav mig mavemuskler på 14 dage! Ved at pumpe løs i fitnesscenter? Nej! Ved at lære at trække vejret rigtigt.

Når jeg tænker på, hvad jeg har spildt at tid og penge – fra gymnastik i folkeskolen, over rædsomme aerobictimer, hvor jeg altid var den, der stod og hoppede fuldstændigt ukoordineret og ude af trit med resten af holdet, til efterfødselstræning med barn nr 1, 2, 3 og 4. Så bliver jeg sgu sur. For det har aldrig virket og aldrig haft den samme effekt så hårdt og hurtigt som Lottes få og grundlæggende teknikker: Træk vejret rigtigt, spis 3 gange om dagen, vand, søvn, intensiv træning, godt med kød og grøntsager. Og drop de dårlige undskyldninger.

På den allerførste træningsdag med Lotte og hendes team, poker de mig i “the amorphous blob of undoability” (min mave) og siger: “Drop træningsprogrammet. Hvis ikke du kan få “maven på”, er der ikke noget, der kommer til at gøre en forskel”. Kodeordene for mig blev teknik, metode, vedholdenhed: Teknik = Der er en rigtig og forkert made, at gøre tingene på. Jo bedre, man mestrer teknikken, jo større bliver effekten. Metode: Hvordan passer træningen ind i MIN hverdag? Fantastisk at få et træningsprogram, der kan udføres hvorsomhelst, nårsomhelst med egen krop og forhåndenværende remedier som redskaber. Og vedholdenhed: At kunne motivere sig selv de dage, hvor man ikke gider.

Boot Camp med Lotte har for mig været en revolution, hvor man absolut heller ikke skal undervurdere effekten af, at have trænere, som virkeligt vil én det bedste og vurderer én som man er. Der er rigtig mange bolde, der er kastet op i luften, og som det tager år for mig at gribe. Og kunne jeg tåle at tabe et par kilo mere? Ja. Kunne jeg gøre noget mere ud af træningen? Ja. Er jeg stadig meget glad for at sidde i sofaen og spise chokolade? Ja. Men helt ærligt – tjek lige den mave… Jeg har født fire børn. Det er sgudda meget godt, ikke? Ser jeg glad ud? Jeps. Går jeg rundt og er sulten hele tiden som i gamle dag? Nix. Er jeg blevet fri for den konstante dårlige samvittighed ift. mad og træning, som min generations kvinder er blevet tvangsfodret med? Oh yes! Er jeg holdt op med at have lyst til mad, der ikke er godt for mig? Næsten. Er jeg endelig blevet glad og tilfreds med den krop, jeg bor i, og har jeg lært, hvordan jeg tager mig godt af den? Ja – og herfra er resten bare hårdt arbejde. Men når jeg tænker på, at det skulle tage mig 40 år at komme dertil, kan jeg stadig blive pigesur og børnefornærmet. Boot Camp til folkeskolen? Yes, please!