Spis grønt fra morgenstunden

IMG_6208

Når jeg kostvejleder anbefaler jeg, at der kommer grønt på tallerken fra morgenstunden. Og i det materiale jeg udleverer ved start skriver jeg som følger:

"Franskbrød, rundstykker, cornflakes og frugtyoghurt er selvsagt ikke sunde valg til morgenmad. Det er ren kulhydrat og indeholder store mængder sukker. Det ved de fleste. Men jeg oplever ofte, at folk tror, at de spiser optimalt, fordi de eksempelvis spiser musli, havregrød, yoghurt eller rugbrød med fedtfattig ost til morgenmad.

Problemet med den slags morgenmad er, at den ikke indeholder nok protein og slet ingen grøntsager eller frugt.

Hvis du spiser mange kulhydrater fra morgenstunden, vil dit blodsukker stige og falde ligeså hurtigt igen – og så bliver du sulten. Derfor skal du have protein og grøntsager på tallerknen fra morgenstunden. På den måde kan du holde dig mæt helt indtil frokost. Protein (og kostfibre) hjælper til, at din mavesæk bliver tømt langsommere, hvilket sikrer mætheden, og så stabiliserer det dit blodsukker, hvilket giver dig mindre trang til at snacke."

En meget nem måde, at få mere grønt ind er, at gøre som jeg netop har gjort. Gemme resterne af salaten fra aftensmaden og så indtage den næste morgen. Jeg har aldrig stået op og lavet en salat. Men ofte indtager jeg resterne af salaten fra aftenen før. Et simpelt og godt fif til en god og sund start på dagen:-)

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.