Produkter

I Arndal skræddersyr vi din ansigtsbehandling ud fra tre forskellige produktserier: Murad, LING og PAYOT. Deres meget forskellige egenskaber sikrer, at vi er i stand til at imødekomme netop dine behov. 

Murad 

Murads produkter er udviklet af Dr. Murad og er kendt for at være den første læge-godkendte hudplejeserie. Serien er meget omfattende og har specialudviklede produkter til alle hudtyper og aldersgrupper. Produkterne fokuserer på fugtgivende ingredienser, der forebygger væsketab, tiltrækker vand til huden og reparerer hudens barriere. Ligeledes beroliger produkterne irriteret hud, mindsker dannelse af frie radikaler og forbedrer hudens fugtbalance. Fælles for alle Murads produkter er også det høje indhold af antioxidanter, der neutraliserer frie radikaler, styrker og optimerer hudens naturlige forsvar samt sikrer en mere klar og ren hud.

LING

LING bygger på asiatiske ”beauty secrets”, hvilket viser sig ved, at LING’s produkter ikke giver hudirritation, som kan komme af for eksempel mineralolie, lanolin, kunstige duftstoffer og alkohol. LING er derfor også mange supermodellers foretrukne brand. En LING-behandling bygger på god eksfoliering, milde renseprodukter og masser af fugt for at balancere og forebygge præcis dit specifikke hudproblem. Måske din hud er særligt sensitiv. LING fokuserer på at forhindre dehydrering, som ifølge Ling Chan, stifteren af LING, er en af de største årsager til hudproblemer.

PAYOT

PAYOT-serien er produkter udviklet på naturlige ingredienser, der på hver deres måde styrker huden. Planter og bægerdygtighed er i fokus i den holistiske hudplejeserie, hvor du finder produkter til både uren hud, hud med pigmentforandringer, tør eller sensitiv hud, ung og moden hud.

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.