Sådan fordeles din søvn mellem let, dyb og REM-søvn

Af d. 14. september 2015

Når jeg underviser på mit boot camp forløb har jeg en graf, der illustrer søvnen i dens forskellige faser. Desværre er der copyright på denne graf jeg har fået af Peter Lund Madsen, hvorfor du får en uddybende forklaring i stedet.

Den dybde søvn sover du ca. en time af på en nat. Og REM søvn ca. 2 timer. Alt andet søvn er det man kalder let søvn.

Den normale søvn

Den normale nattesøvn består ikke bare af seks til otte timers bevidstløshed. Den uforstyrrede nattesøvn består af veldefinerede søvnstadier, der kan opdeles i tre forskellige former for søvn. Den lette søvn, den dybe søvn og REM-søvnen (REM står for rapid eye movement, REM- søvn kaldes også for drømmesøvn). Hver af disse former for søvn tjener specifikke formål for hjernen og resten af kroppen, og for at søvnen bliver optimal, skal de tre former for søvn følge hinanden i et fuldstændig fastlagt mønster.

Den lette søvn

Når vi falder i søvn, går vi via døsetilstanden ind i en tilstand, hvor vi sover ganske let. Under den lette søvn vækkes vi meget nemt. Døsetilstanden er en meget produktiv og afslappende tilstand for hjernen og bevidstheden. Vi er til stede i vores bevidsthed, men tankerne får lov til at flyde mere eller mindre tilfældigt rundt. De udefra kommende opmærksomhedskrav har mistet grebet om vores tanker. Derfor er døsetilstanden også en afslappende tilstand, hvor nye ideer og tanker kan finde vej frem til os. Under den afslappede døsetilstand laver hjernen det, den har lyst til. Meget tyder på, at der er et sammenfald i bevidsthedsplanerne under døsetilstanden og den tilstand, man kommer i under meditation. En afslappet fase, hvor tankerne flyder afslappet og på egen hånd. For den ustressede hjerne er døsetilstanden af- slappende og god. For den stressede hjerne kan døsetil-standen imidlertid være en forhindring for at nå ind i søvnens rige. Har man svært ved at slappe af, kører de bekymrede tanker i ring, så indtræder den uforstyrrede søvn ikke.

Den første søvn er fortsat let. Der skal ikke meget til at vække den sovende, og der er fortsat ret udtalte bevidst- hedsoplevelser – nu i form af ustrukturerede drømme.

Den dybe søvn

Efter en lille halv times uforstyrret søvn bevæger hjernen sig ind i den dybe søvn, og den dybe søvn er det tætteste, vi mennesker kommer døden i levende live. Kun under den dybe søvn er vores bevidsthed tømt for indhold. Kun under den dybe søvn nedsættes hjerneaktiviteten nævneværdigt. Under den dybe søvn slapper hjernen for alvor af, og det er her, vi er allersværest at vække. Den dybe søvn ligger i begyndelsen af natten, og generelt er det her kroppen restituerer sig, og genopbygger sine depoter. Hjerterytme og blodtryk sænkes, kroppen falder til ro, hjerneaktiviteten falder drastisk og musklernes sukkerdepoter bliver fyldt op. Unge og yngre voksne sover godt én times dyb søvn i løbet af en uforstyrret nat.

REM-søvn

Efter godt en halv times dyb søvn skal hjernen på arbejde igen. Hjerneaktiviteten begynder at stige, og efter ca. halvanden times søvn indtræffer det andet helt specielle søvnstadium, REM-søvnen. Den paradoksale søvn.

Under REM-søvnen er hjernen lige så aktiv som i vågen tilstanden, men den arbejder helt på egen hånd. REM- søvnen er drømmesøvn. Næsten alle, der vækkes fra REM-søvn, vil kunne fortælle, at de var midt i en drøm. Alt, vi drømmer, forekommer virkeligt, mens det står på, men fordi hjernen er ude af kontakt med omverdenen, får det ingen konsekvenser i den virkelige verden.

Under REM-søvnen blokeres strømmen af sanseindtryk op til hjernen, og under REM-søvn er kroppens muskler sat aktivt ud af spillet. Næsten alle kroppens muskler er lammede. Der afgår beskeder fra hjernen, men de får ingen følger. De afbrydes, inden de når frem til musklerne og udmøntes derfor ikke i handlinger. At hjernen mister kontrollen over musklerne har sin årsag. Hvis musklerne gjorde, hvad hjernen gav dem besked på, så kunne det gå rigtig galt. Så ville det, vi drømmer om, kunne ske i virkeligheden.

Under REM-søvnen mister hjernen også kontrollen med vigtige dele af kroppens funktioner. Blodtryk, puls og vejrtrækning bliver uregelmæssig. Kropsdele svulmer op. Temperaturreguleringen svigter. Ligger vi i et koldt rum, falder kropstemperaturen. Ligger vi i et varmt rum, stiger kropstemperaturen. REM-søvn er en tilstand, hvor den aktive hjerne får lov til at arbejde isoleret og for sin egen fornøjelses skyld. I alt sover vi voksne godt to timers REM-søvn i løbet af en uforstyrret nattesøvn.

REM-søvnen inddeler nattesøvnen i lige store søvn- cykler. Med godt 90 minutters mellemrum begynder en ny REM-søvnperiode. Den søvn, der ligger fra begyndelsen af en REM-søvnperiode frem til begyndelsen af den næste REM-søvnperiode, kaldes en søvncyklus. Skal nattesøvnen være optimal, er det vigtigt, at søvnen ikke forstyrres under en søvncyklus. Forstyrres søvnen under en søvncyklus, går hjernen tilbage til starten af cyklus og begynder forfra med at drømme REM-søvn. Så bliver nattesøvnen opbrudt og ufuldstændig. Den optimale nattesøvn består af omkring fem uforstyrrede søvncykler.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 kommentar

  1. Hvis man jævnligt først går i seng kl 1 eller 2, og sover uroligt måske indtil kl 9, kan man så risikere at fremprovokere en depression?

    1. Kære Gurli,

      Går du først så sent i seng, så opnår du næsten ingen dyb søvn, hvilket er hårdt både for psyken og fysikken.

      Jeg vil derfor klart anbefale fysisk aktivitet, da man sover bedre, når man bare er normal aktiv. Og at du dernæst går i seng mellem kl. 22-23. For lidt dyb søvn vil medføre mindre energi og overskud på sigt.

      Hvis du ønsker kan du altid sende mig en personlig mail til lotte@arndalspa.dk

      Kh Lotte

  2. Hej. Kan det passe, at jeg ingen rem søvn har? Jeg drømmer ellers meget, og kan huske mine drømme, men ifølge min skridttæller veksler jeg kun mellem let og dyb søvn. Kan det virkelig passe?

    1. Hej Marie-Louise,
      Det er jeg helt sikker på at du har. De målere man selv kan måle med er ikke præcise.
      Skal der laves en præcis måling af søvnen kræver det klinisk udstyr.
      KH Lotte

  3. Hvis man går sent i seng som ved 01, men sover til 10 så der stadig er de 8 timers søvn, vil det så også ændre på ens energi ?

    1. Kære Morten,
      Ja og nej.
      Du vil have langt mindre dyb søvn. Og dermed vil du opnå mindre energi end, hvis du gik i seng mellem 22 og 23.
      Kærlig hilsen
      Lotte

    1. Kære Sonja,

      Et barn på 4 år skal sove mellem 10-12 timer. Jeg har desværre ikke billede af søvngrafen for en 4 årig, hvor du kan se fordelingen af søvnen mellem overfladisk, dyb og REM søvn.

      Den helt store forskel mellem barn og ældre er i mængden af dyb søvn. Børn har meget mere dyb søvn end ældre.

      Prøv at læse mere i den her artikel på Netdoktor – https://netdoktor.dk/boern/fakta/boernsoevn.htm

      Kh Lotte

    1. Har ikke hørt udtrykket “kerne-søvn” før. Men skal det overføres til den måde man beskriver søvn på – videnskabeligt, er det den dybe søvn. Du kan læse om den dybesøvn i indlægget.

      Kh Lotte

  4. Hej Lotte
    Jeg er en almindelig aktiv pige på 22 år. I min hverdag oplever jeg at jeg er meget træt i løbet af dagen og jeg føler mig ofte tung i hovedet og mine øjne føles også tunge. Af og til har jeg oplevet nærmest at falde i søvn om dagen hvis jeg f.eks sidder til undervisning og lytter. Sjældent niver jeg mig selv i låret for ikke at lukke øjnene.
    Jeg går i seng omkring kl 23 og står op omkring kl. 7. Jeg har meget svært ved at komme op af sengen og føler mig på ingen måde udhvilet. Jeg har det nærmest fysisk dårligt i kroppen når jeg står op.
    Jeg har en oplevelse af at jeg drømmer utrolig meget i løbet af min nattesøvn og når min alarm ringer er det altid midt i en drøm. Jeg undrer mig over hvordan jeg aldrig rigtig føler mig udhvilet og kan blive så træt i løbet af dagen.
    Det står på i løbet af alle årstider på året.

    1. Hej Olivia,

      Jeg vil klart anbefale at du tager til lægen og bliver undersøgt. Du skal/må ikke være så træt. Det kan skyldes flere ting. Men drøft det klart med din læge.

      Kærlige hilsner

      Lotte

  5. Hej Lotte.
    Jeg har utroligt svært ved at sove. Har taget sovepiller i en lang periode, men er nu trappet ud. Det er tre måneder siden, men sover på gode dage kun 2-3 timer fra ca 23 -24 til kl 02- 03. Og ligger så og vender og drejer mig resten af natten. Står op kl 06. Og er fuldstændig kvæstet. Hvad kan jeg gøre for at sove bedre. Hilsen jette

    1. Hej Jette,

      Oftes skyldes dårlig søvn stress eller tankemylder. Det kan være både gode og dårlige tanker, der gør at hjernen og dermed kroppen har svært ved at finde ro.

      Hvis du er aktiv i din hverdag. Dvs. bruger kroppen hver eneste dag har det også en positiv indvirkning på søvnen.

      Du er meget velkommen til at sende mig en personlig mail til lotte@arndalspa.dk

      Kh Lotte