De fleste har prøvet det. Man beslutter sig for at lægge sin livsstil om og for at smide de overflødige kilo. Man køber et medlemskab til et fitnesscenter, investerer i nyt træningsoutfit og tænker, at det blot er et spørgsmål om at komme i gang. De fleste vil til gengæld også genkende oplevelsen af, at det, man drømmer om, ikke lader sig realisere. Man bliver måske opmærksom på det, når man fylder år, når man laver nytårsforsæt, eller når sommeren nærmer sig.Det er naturligvis nedslående, hvis man gentagne gange uden held har forsøgt at ændre livsstil.Man kan undre sig over, at vi betragter noget så fundamentalt som en livsstilsomlægning som en mindre forandring.

Vi betragter almindeligvis andre overgange – jobskifte, flytning eller skolestart – som store forandringer. Den velkendte oplevelse af ikke at komme i mål skyldes måske, at vi undervurderer betydningen af forandringens omfang, og hvad den kræver af os. Når man skal ændre livsstil, er det fundamentale ting, man skal lave om på: vaner og rutiner, som man har oparbejdet gennem mange år.
Måden man spiser og bevæger sig på. Måden man køber ind på, sover på og forvalter arbejde og fritid på. Ideen om, at det er nemt at ændre livsstil, får næring, når vi kigger os omkring. Medier og netværk fodrer os med historier om det sunde liv. Vi kender alle nogen, der løber motionsløb, maraton eller ligefrem en ironman. Nogle har tilsyneladende let ved at ændre livsstil uden indre kampe eller ambivalens.

De ser ud til at spurte ubesværet i mål. Man kan tænke om dem: „De har nok talent for det“. Eller: „Han har nok naturlige anlæg for det“. Ligesom man kan tænke om sig selv: „Det er ikke noget for mig. Jeg er ikke den sporty type“. Fra folk, der har studeret verdens bedste talentmiljøer, ved vi, at de bedste sportsfolk ikke er dem, der er født med et særligt talent, men dem, der har trænet benhårdt i ekstraordinært mange timer med et klart mål, et knivskarpt træningsdesign og i en konstant selvevalueringsproces (Ankersen, 2009).

Så når det drejer sig om omstilling til sundhed, betyder din personlighedstype langt mindre, end man skulle tro. Faktisk forholder det sig sådan på alle livets områder, at det,du træner eller øver dig på, er det, du bliver god til. Du skal altså træne for at blive god til at træne. Omsat til bootcampen betyder det, at du ikke kan forvente, at du fra første dag behersker din nye livsstil. Det samme gælder for udviklingen af din motivation i forhold til projektet. Med din træning vil du opnå resultater, som vil øge din glæde og selvtillid, og dermed skabe motivation.

Ligesom det ikke er værdiskabende at forstå dig selv som en „type“, der ikke er til sport, er det uhensigstmæssigt at forstå dig selv som en person, der enten er i besiddelse af motivation eller ikke er. Motivation eksisterer ikke som en egenskab løsrevet fra dine erfaringer og uafhængigt af den tilværelse, du lever, men er dybt indlejret i dit liv, dine handlinger og den feedback, du får. Når du går i gang med bootcampen, vil du ret hurtigt opleve, at du føler dig bedre tilpas, at du kan mere, og at du ser bedre ud.

Men når du skal lave om på din vanlige livsstil, og udføre helt nye ting, som du endnu ikke behersker og har for vane, vil du helt sikkert opleve perioder, hvor du synes, at programmet er besværligt, måske ligefrem modbydeligt og ikke umagen værd. Kunsten består i ikke at sidestille problemstillingen med personlig fiasko, som er uden for din indflydelse, men at se det som noget, du kan arbejde med
og påvirke selvstændigt.