Winnie Andersen

Det er et valg, man tager, og det er DIT valg, hvad du vil

 

Winnie_Andersen

 

”Det har været en fantastisk oplevelse. Jeg havde jo prøvet lidt af hvert, inden jeg mødte Lotte. Lotte er en superengageret og dygtig kvinde, som virkelig interesserer sig for, hvordan det går med dig i forløbet.
Da Lotte fortalte mig om forløbet, om træningen og om maden, tænkte jeg først, at det lød godt nok hårdt og besværligt. Da Lotte så forklarede, at hun rent madmæssigt kun anbefaler mad, som kan købes i en DøgnNetto, tænkte jeg, at det her var det rigtige for mig. Man kan sagtens fare rundt i helsebutikker og andre mystiske forretninger i 12 uger – men ikke resten af livet. Og for mig handlede det om en varig forandring.

Jeg kom godt i gang med træningen, og reglerne omkring maden, hvordan kroppen fungerer mv. er til at forstå. De ugentlige kostplaner i de første seks uger var også et godt virkemiddel, fordi jeg begyndte at synes, at det var lidt pinligt, når nu jeg havde foretaget et bevidst valg. Var det nu også nødvendigt at spise det chokolade? Der er gået sport i det for mig – at undgå at ”synde” – netop fordi man godt må synde lidt indimellem. Men min elskede cola light blev ”taget” fra mig. Jeg var oppe på et virkeligt stort forbrug, som ikke kan nævnes her – men jeg har ikke drukket cola siden jeg startede – og jeg kommer ikke til at drikke cola igen – blandt andet fordi jeg faktisk ikke savner den mere.

Jeg var i piiinligt dårlig form, da jeg startede, men her ved midtvejstesten har jeg forbedret mit kondital fra 19 til 31, min barm er (gudskelov) blevet mindre, det samme gælder mine store kinder, mine arme er blevet mere tonede, mine ben slanke og mere faste, min muffin omkring maven er næsten væk, jeg er gået to tøjstørrelser ned og har tabt i alt 24 cm. Komplimenterne er begyndt at strømme ind nu, og det luner meget. Så jeg er meget stolt og glad – og det er ikke spor besværligt – det er et valg, man tager, og det er DIT valg, hvad du vil.

Så jeg fortsætter med at træne, og spise, som jeg har lært – og melder mig under frk. Arndals faner”.