Pia Schaumburg Müller

 

Efter boot campen i 2012 havde jeg genfundet min krop og bygget mine muskler op, så jeg ikke længere har brug for fast smertestillende til min dårlige ryg.
Jeg har dog brug for fortsat at holde mig i gang, og der er mit medlemskab af klub Arndal af stor betydning. Programlægning ved Thomas gør underværker, jeg får lige præcis lagt det program, som jeg har glæde af og vedligeholder min krops velvære og smidighed. Jeg nyder at træne under rolige forhold med god plads ved maskinerne, og jeg forkæler mig selv med en gang sauna bagefter.
Saunagus i vinterhalvåret er jeg blevet afhængig af. Jeg deltager så tit jeg kan, og har ikke været forkølet de sidste mange år 🙂 Nulstilling med dertil hørende saunagus fem dage i træk i august og januar deltager jeg også i med stor glæde. Det er som at genfinde kroppen, magten over den. Fornemmelsen af at det er mig der styrer, hvad jeg skal spise, hvornår. Det er en fornøjelse.
Så alt i alt har jeg meget glæde af mit faste medlemskab og sætter pris på at blive mødt med smil i receptionen og de tilfældige møder med de andre faste medlemmer.