Lene Andersen

Jeg har prøvet samtlige kure, men har nu tabt 17,8 kg. Derudover har jeg forbedret mit kondital med 89,8 procent og reduceret mit taljemål med 13 cm.

 

 

Jeg har prøvet samtlige kure, diætister og piller der findes på det danske slankemarked (næsten). De Danske Vægtkonsulenter, Vægtvogterne, Rigshospitalets 12-dagskur, Atkins, en diætist, Fitness.dk`s slankehold, Letigen. Hver gang har jeg tabt mig nogle kilo, og hver gang har jeg taget det hele på igen og lidt til.

I december 2011 har jeg nået min maximale vægt nogensinde, og ingen i min nærmeste familie ved hvor meget det er, for tænk at man (læs: mig) kan komme så langt ud, at vægten fuldstændig har taget magten. Jeg er nu nået til den konklusion, at jeg virkelig skal have hjælp til at komme i gang. Jeg er bare gået fuldstændig død i at veje mad, tælle point og spise mad, jeg egentlig ikke synes smager super godt. Jeg læser i Billede Bladet, at Lisbet Østergaard og andre er kommet i rigtig god form hos et sted, som hedder Arndal. Da jeg møder på arbejde efter jul, snakker jeg med en kollega, som faktisk lige er gået i gang hos Arndal, og jeg synes det lyder som noget for mig.

Det har været et helt fantastisk forløb. Kostvejledningen tog udgangspunkt i hvor jeg var på daværende tidspunkt. Det har været nemt, at få maden gjort til en del af hele familiens kost. I starten var det svært kun at skulle spise tre gange om dagen, da jeg var vant til mindst tre mellemmåltider hver dag.

Træningen er vandvittig hård, men det har været skønt at mærke, at hård, koncentreret træning giver hurtige resultater. I den første uge, hvor jeg trænede mit første træningsprogram, kunne jeg næsten ikke gå, så ondt havde jeg i benene. Nu kan jeg mærke, at min krop har en helt anden styrke.

Det, som har gjort, at jeg er lykkedes med at tabe mig denne gang og har fastholdt mit vægttab, er, at jeg er blevet vejledt meget i starten, bl.a. sendte jeg kostdagbøger i de første seks uger og har haft en personlig træner ved opstart af nye træningsprogrammer. Lotte er helt fantastisk til at lytte og mærke efter hvor jeg er, og hvor meget hun kan presse mig. Jeg er slet ikke færdig med at forandre min krop og vil meget gerne på Body Boot Camp 2 til foråret, da det bare er det, som virker for mig : )

Jeg kan nu købe tøj i almindelige tøjbutikker, har fået mere energi, maden er bare blevet en del af hverdagen og som den sidste bonus har jeg også måttet købe nye sandaler, støvler og sko, da det meste af mit fodtøj også er blevet for stort : )