Karen Sørensen

Da jeg tilmeldte mig Bootcampen, havde jeg et eneste ønske: At slutte fred med min krop.

Hele mit liv har jeg kæmpet med min vægt og mit selvbillede, og i mine tidlige teenageår udviklede jeg en spiseforstyrrelse, som stadig spøgte langt ind i gymnasiet. Da Lotte Arndal spurgte mig, hvad mit mål var med boot campen, kom mit ønske til udtryk i alle mulige forskellige forestillinger om, hvad der ville får mig til at slutte fred med min krop. Jeg regnede med, at Lotte Arndal ville give mig en konkret tjekliste med ting, jeg (ikke) skulle gøre; hvad jeg skulle spise, hvor meget jeg skulle tabe mig og hvordan. Sådan én fik jeg ikke. I stedet for en begrænsende liste, der bekendtgjorde hvor lidt jeg måtte spise af hvad, fik jeg en positiv liste med ting, jeg som minimum SKULLE spise på en dag. I stedet for en konkret plan over, hvordan jeg skulle tabe mig og hvor meget, foreslog Lotte Arndal, at vi helt glemte det med vægten og i stedet fokuserede på, at få mig i bedre form. I stedet for regler, fik jeg skræmmende stor frihed til at vælge. Jeg var ærlig talt lidt skuffet, da jeg gik derfra første gang: Det havde slet ikke været, som jeg regnede med.

Men Lotte Arndal lærte mig en meget vigtig lektie: Somme tider er det lykken ikke at få sin vilje. Nu står jeg her 3 måneder efter med et kondital, der er forbedret med over 20%, en træningsmotivation, jeg ikke mindes at have haft nogensinde før og et forhold til min krop og til mad, jeg aldrig havde turde drømme om. Lotte har tvunget mig til at se mig selv i øjnene og tage det største skridt mod et naturligt forhold til mad og vægt, jeg nogensinde har taget. Jeg har aldrig tudet så meget og haft så mange sejre indenfor så kort et tidsrum, og Lotte Arndal var der til at dele det hele med mig: Hun var med på SMS’en til fristende julefrokoster, hun omlagde mit program, da jeg fik blindtarmsbetændelse, og hun så altid mulighederne i stedet for begrænsningerne. Aldrig i mit liv har jeg mødt så kompetent og dedikeret en kvinde!

For mig var den sidste træning med Lotte ikke afslutningen på 3 hårde måneder – det var starten på resten af livet.