Joachim Schiødtz

Reduceret fedtmassen med 31,3 fedt og mindsket taljen med 12 cm.

 

Du kan starte det nye år med en masse gode intentioner om at omlægge dit liv, spise sundere, træne mere og alt det der, uden at der rigtig sker noget... Eller du kan starte med en boot camp, hvor du rent faktisk gennemfører en omlægning af dit liv. Allerede efter første besøg hos Lotte i starten af januar, hvor ideerne og retningslinjerne for de næste 12 uger blev introduceret, var jeg ikke i tvivl om, at dette var det rigtige for mig. Jeg skulle endda på 14 dages solferie i starten af forløbet, med fokus på god mad, rødvin og masser af afslapning, men trods det var jeg blevet så inspireret af den naturlige tilgang til hvordan jeg kunne tabe de overflødige kilo, få bedre kondi og en sundere livsstil, at jeg under ferien spiste sundere, trænede mere og trak vejret helt ned i maven fra dag ét.

Det er ikke, hvad du vil gøre, men hvad du gør: Når du først har fået lagt det første af i alt tre intensive træningsprogrammer, står det lysende klart, at du ikke kommer igennem denne her boot camp på gode intentioner alene. Det kræver en god portion hårdt arbejde. Den første tid ER hård, til gengæld viser resultaterne sig hurtigt, og det giver motivationen til at fortsætte og nå nye mål, som tidligere virkede uopnåelige. Det er ikke, hvad du vil gøre, men hvad du gør: Kosten er et kapitel for sig selv. Jeg var vant til at spise en myslibolle med smør og ost om morgenen, og så ellers drikke 5-10 kopper kaffe i løbet af dagen, afbrudt af en god frokost, for så at slutte af med en stor portion ris/rugbrød/pasta om aftenen. Før boot campen kunne jeg ikke se, hvorfor jeg på nogen måde skulle ændre denne optimale prioritering af mine madvaner – til trods for, at jeg ofte ikke havde den energi, jeg ønskede, til dagens opgaver.

Nu er morgenmaden dagens festmåltid. Farvel til de tomme kulhydrater og goddag til masser af protein og grønt. Kaffen er skiftet ud med vand og tee, og energien er helt i top, når jeg går ud ad døren og starter dagen. Fedt!

Efter 12 ugers boot camp er mit syn på træning, kost og levevis ændret for altid – nu gør jeg det, jeg vil gøre, og det gør en forskel!