Henriette Pedersen

 

Jeg valgte Lottes bootcamp for at få ny inspiration og få boostet mit energiniveau.

Billederne taler næsten for sig selv. Det er jo ikke helt iøjnefaldende at jeg, før jeg startede på bootcamp, trænede hver morgen - ugens 5 hverdage. Til gengæld viser efterbilledet en vis opstrammende effekt af forløbet. Tak Lotte, - det har været et enormt inspirerende forløb og samtidig sjovt og effektivt.

Mit mål var og er fortsat, at blive gammel - i god form. Der er så meget jeg vil nå, nu og senere i livet. Meget af det jeg vil, kræver en god fysik. Derfor omlagde jeg allerede for 3 år siden mit motionsliv fra sporadiske løbeture til løb og træning hver morgen. Resultatet af indsatsen er da også,at jeg allerede inden bootcamp havde et kondital i den øverste ende af amatørskalaen. Under bootcampen har jeg mængdemæssigt trænet som før, men nu under vejledning. Årsagen til at jeg ender på et højere kondital efter Lotte og co's træningsforløb er derfor alene at jeg fyldte rundt under forløbet og nu måler mig op mod en aldrende referencegruppe:)

Jeg valgte Lottes bootcamp for at få ny inspiration og få boostet mit energiniveau. Efter at have lagt mine egne træningsprogrammer igennem 3 år, savnede jeg inspiration og nogen til at motivere mig til nye mål og metoder, ligesom jeg gerne ville fokusere på andre aspekter i det, vi kalder det gode liv, herunder eksempelvis kost. Efter nogen søgen på nettet endte jeg med at vælge ABBC ud fra blandt de mange rosende testimonials. Og jeg er så tilfreds med forløbet! Jeg har ikke skullet ændre så meget, og dog alligevel! Den helt afgørende faktor for mig har været at jeg er blevet hjulpet til at træffe flere oplyste og bevidste valg om min livsførelse. Jeg anerkender konceptet 80/20 og lever efter det, uden problemer. Jeg sover mere! Og det er - indrømmet ikke så meget, men procentuelt betyder 45 minutters ekstra søvn i snit alligevel noget, når de lægges ovenpå de maks. 5 timer og 30 minutter, jeg plejer at sove. Og min søvnkvalitet var i forvejen god, så i det store regnestykke håber jeg det tæller. Lottes fokus på kvalitet har i dén grad påvirket mig. Jeg gider ikke længere dårligt slik eller ringe råvarer. Og sammensætningen af de enkelte måltider har virkelig været en øjenåbner. Jeg kan i princippet gennemføre en hel dag på den rigtige morgenmad. Tidligere småspiste jeg næsten konstant mellem måltiderne, frugt ganske vist, men mange kalorier alligevel. At jeg har tabt mig i forløbet skyldes derfor hovedsageligt kostsammensætningen og især mængden! Dem fysiske opstramning skyldes den mere målrettede træning.

Jeg er supertilfreds! Og kan kun anbefale bootcampen til andre der ønsker gode resultater for krop og sind. Bootcamp er ikke en slankekur - det er bevidste valg om en livsstilsændring.