Ditte Cohn

Jeg har fået gode råd til ændrede kostvaner. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan løbe på et løbebånd. Jeg er stærkere, end jeg troede.

Fra glad hestepige til stræk hestepige!

Sport har aldrig rigtig sagt mig noget med mindre, der var en hest involveret. Derfor var det noget af en overvindelse at smide tøjlerne og melde mig til Arndals Bootcamp i januar 2017.

Jeg har stort set aldrig sat mine ben i et fitnesscenter og har ikke kunnet løbe 1 km uden at være ved at falde død om. Til gengæld har ridning givet mig stærke arme, lår og ryg. Men jeg var motiveret. Jeg havde i lang tid følt mig træt, uoplagt og ikke så stærk i kroppen, som jeg kunne ønske mig. Og efter to fødsler havde 5-6 kilo sat sig genstridigt fast på sidebenene.

Jeg kan godt lide Lottes tilgang til kroppen og til kost

Den er ikke fanatisk, og man kan have sig selv med hele vejen. Men derfor kan man jo godt have brug for en, der vejleder én ud af dårlige kostvaner og skubbe ens fysiske grænser steder hen man ikke troede muligt.

For mig fungerede det rigtig godt med skemalagt træningsprogram med overskuelige øvelser. Og jeg var ikke til at skyde igennem da mit kondital røg fra lavt til over middel på halvanden måned 🙂 Jeg var især vild med den udendørs træning hver onsdag og den kropslige velvære i saunagus hver søndag.

  • Jeg har fået gode råd til ændrede kostvaner.
  • Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan løbe på et løbebånd.
  • Jeg er stærkere, end jeg troede.

Jeg er stadig en udpræget hestepige og synes stadig, det er sjovere at være ude i naturen end inde i et center. Men nu ved jeg, at jeg kan, hvad jeg vil, og at det føles godt at være i form - også når jeg sidder på hesten.