Birgitte Vindeløv

Jeg har tabt mig, opbygget muskler og er en mere glad og tilfreds person. Men bedst af alt: Jeg mærker ikke meget til min gigt og nul skader siden Kick-Off.

 

 

Det går op og det går ned i showbizz ...

Som barn og ung har jeg dyrket rigtig meget sport, men da jeg for alvor flyttede hjemmefra og bosatte mig i København, kom mit liv til at handle om sjov, fester og fastfood. Det blev også starten på et liv med vægtøgning og vægttab. Med mine 160 cm i højden, har jeg alene i mine 40ere været oppe på 86 kg og nede på 52 kg.

Jeg måtte denne gang erkende, at jeg i en alder af 48 ikke selv kunne knække koden.

Jeg ved, hvad der skal til: Skru op for motionen og ned på færdigproduceret mad. Mit sociale liv er ofte mad og rosé med venner i byen, og ja det koster på kaloriekontoen. Men mit helt store problem er, at jeg let bliver skadet.

Når jeg dyrker sport, så elsker jeg det og kan køre på med krum hals indtil jeg ikke kan bevæge et ben eller en arm pga. min gigt eller en gamle skade blusser op. Herefter kommer så et år med (kedelig) genoptræning, blokader, læger, fysioterapeuter, osteopaterog et hav af mere alternative behandlingsformer. Langsomt kommer jeg tilbage og kan træne igen indtil jeg igen får overtrænet. Sådan kører det i ring. Sådan har det kørt i ring.

Jeg ville i gang nu

Og min træning blev kickstartet med det samme: Jeg blev instrueret i at gå... og i at gå rigeligt. For som Lotte siger: ”de fleste går altså mindre end de tror.”

"Vi ses om en uge til din første træning"

I løbet af den første uge gik jeg - ja nærmest også i søvne - og efter de 7 dage blev mit aktivitetsniveau, vægt og fedtprocent målt. Her kom det knastørt fra Lotte: ”Birgitte, du har ALT for meget fedt på kroppen taget din vægt i betragtning”.

Mit aktivitetsniveauet var acceptabelt, men jeg manglede at få noget mellem- og højintensitet på, og så skulle jeg bygge muskler.

At investere i mig selv er min bedste investering til dato

Vi gik i gang – og på grund af min gigt, havde jeg udfordringer med et par øvelser. Men “øvelser har altid en store- eller lillesøster,” så de blev straks ændret til noget andet.

Nu er forløbet slut - og jeg har tabt mig, opbygget muskler og er en mere glad og tilfreds person. Men bedst af alt: Jeg mærker ikke meget til min gigt og nul skader siden Kick-Off.

Jeg har valgt at fortsætte i Arndal og nyder mine tre styrketræninger om ugen. Jeg har også skiftet fra cykel til gang og får nu cirka 20.000 skridt ind på sundhedsbankbogen om dagen.

PS. Du kan vælge at træne programmet nede i dit lokale fitness center, eller tilkøbe perioden hos Lotte - jeg valgte det sidste og her må jeg sige, at Lotte har et fantastisk personale. Når man som jeg ikke er super fortrolig med fitnessmaskiner, så er det betryggende at være i et lille overskueligt center, hvor der altid er en medarbejder på arbejde som, specielt i starten, lige holder øje med, at jeg ikke lavede forkerte bevægelser - og er Lotte nede i centret, kan hun se tværs igennem rummet og lige råbe en kommentar. Hun må have et tredje øje!