Annette Brunbjerg

[vc_row][vc_column][vc_text_separator title=”Annette Brunbjerg”][vc_column_text]

Jeg bliver aldrig en af dem, der elsker at dyrke sport og bare må bevæge sig hele tiden. Det falder mig meget mere naturligt at sidde foran en computer og være i mit hoved.

 

 

Det var tid til at tage min krop alvorligt
Jeg havde efterhånden fået en del skavanker, som jeg ikke længere kunne ignorere: Ondt i lænd, skuldre og knæ. Jeg kunne ikke falde i søvn. Og vægten ja, den gik kun opad trods utallige forsøg på at holde den nede.

Det var overhovedet ikke sjovt
Træningen var forfærdelig hård. Jeg bor på 5. sal og kravlede bogstavelig talt op af trapperne efter træningen. Min mand kunne høre, når jeg kom prustende og åbnede døren for mig. Jeg orkede nærmest ikke at sige hej.

Men som ugerne gik blev jeg fysisk stærkere, og det var en stor tilfredsstillelse. Vægten gik langsomt og sikkert ned.

Kostomlægningen gik forbavsende nemt. Jeg plejede at spise mange små måltider, masser af snacks og fik det dårligt, hvis jeg ikke spiste hver 3. time.

3 måltider om dagen. 0 mellemmåltider
Da Lotte præsenterede sin 3-måltider-om-dagen-leveregel, spurgte jeg, hvornår vi måtte begynde at spise mellemmåltider. Lotte kiggede på mig og sagde bestemt: “Vi spiser ALDRIG mellemmåltider”.

Og siden har jeg spist 0 mellemtider, for når jeg sammensætter måltiderne rigtigt, går jeg ikke rundt og er sulten eller svimmel.

Træning er bare noget, jeg gør
Jeg synes stadig ikke, det er sjovt at træne. Men efter bootcampen er bare noget, jeg gør. Nu jeg ved, at jeg har det bedre, når jeg træner:

  • De fleste skavanker er gået i sig selv
  • Jeg sover bedre
  • Jeg er mere ligevægtig, og jeg ser bedre ud
  • Jeg passer en str. 38, og det føles fantastisk!

Spiser 3 gange om dagen. Træner 3 gange om ugen
Jeg håber, at jeg kan fortsætte min nye livsstil, for jeg er virkelig blevet glad for den. Faktisk så glad, at jeg lige har haft den med på ferie.