Anne Rohde

På 12 uger tabt 9 kilo (fedt), forbedret min form, og jeg har ikke længere ondt i lænd eller ben, når jeg står op i længere tid. Jeg fastholde de lette kostråd: 3 måltider om dagen og træn 3 gange om ugen.

 

 

I forbindelse med min kommende runde fødselsdag besluttede jeg mig for at gøre noget ved min generelle sundhedstilstand og startede i januar måned på det 12 ugers Boot Camp hos Lotte og CO.

Mit mål var at blive ’fifty and fit’
Mit mål var at blive stærkere, sundere, få bedre motions- og kostvaner og samtidig tabe nogle kilo.

Efter et intenst og i starten utroligt hårdt forløb, kan jeg nu se resultaterne af det fine program og den gode sparring og coaching, som Lotte har givet mig. At være en del af en gruppe på 15 ligesindede, hvor alle startede på næsten samme niveau gjorde også at forløbet var til at holde ud.

Jeg bruger i mit arbejde meget mit hoved, så det var helt nyt og grænseoverskridende at skulle til at fokusere så meget på at bruge kroppen på den rigtige måde. Og ikke mindst vejrtrækningen.

Jeg kom i mål
Jeg har nu efter 12 uger tabt 9 kilo (fedt), er kommet i en meget bedre form, og jeg har ikke længere ondt i lænd eller ben, når jeg står op og underviser eller holder foredrag. Og jeg føler mig meget mere motiveret til at fastholde de lette kostråd med at spise 3 måltider om dagen og træne 3 gange om ugen.

Jeg er blevet helt afhængig af at træne hos Arndal og fortsætter i det lækre center også efter forløbet er færdigt. Jeg får lagt nyt og personligt træningsprogram hver anden måned. De nye programmer er aldrig kedelige og udvides og udvikles i forhold til mit aktuelle ståsted.

Lotte Arndal og hendes personale er helt fantastiske. De er imødekommende og professionelle – og jeg føler mig utroligt godt tilpas i Arndal Spa & Fitness.

Hvis du også vil gøre noget godt for dig selv og din krop, har du mine allerbedste anbefalinger til at melde dig til Arndals Body Boot Camp.