KostTræning

Mange tror at de øger deres hvile/basalt stofskifte, hvis de øger deres muskelmasse. Det er en af de meget store myter! Også selvom du kan læse det mange steder og i flere dameblade. Øg din muskelmasse og sid foran din computer og forbrænd flere kalorier – NOT!

Selv en ret stor forøgelse af muskelmassen øger nemlig ikke dit hvilestofskifte!! Og nu skal du se hvorfor:

1 kg muskler forbrænder 13 kcal/kg/dag. I sammenligning forbrænder 1 kg fedtvæv 4,5 kcal/dag.

Så hvis du tabte et kilo fedt og tog en kilo muskler på er din forbrændingen i hvilestofskiftet øget med 8,5 kcal på en dag, når du er i hvile.

Tog du hele 5 kg muskler på, hvilket ikke er muligt for en almindelig kvinde, som træner på motionistplan, så ville du stadigvæk kun øge dit hvilestofskifte med 42,5 kcal/dag i dit hvilestofskifte.

Og jeg er jo en stor fortaler for styrketræning. Det er så absolut ikke pointen, at du ikke skal sætte din muskelmasse i fokus.  Muskler er godt på alle planer!!! Men den med at du så går på job og sidder foran din computer eller lægger dig i sofaen med en meget større forbrænding, det er som sagt en af de helt store myter.

Det som primært påvirker din forbrænding er hvor meget du bevæger dig. Enten ved decideret træning. Noget hvor du klæder om og får sved på panden. Eller ved motion. Det være sig alt den bevægelse du laver i løbet af din hverdag. Alt del bevægelse du har og kan have i dig hverdag som en del af hverdagen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment