NEJ – dit blodsukker ryger ikke op og ned!

Anne Sofie-1

Det er den opfattelse og det argument jeg gentagende gange bliver mødt med, når dem jeg kostvejleder fortæller om, hvorfor de har spist mere end godt er - "mit blodsukker var lavt".

Her har læge Anne Sofie Blaabjerg lavet en fyldstgørende forklaring på, hvad der sker i din krop og hvorfor det ikke passer i sunde og raske mennesker.

Kan virkelig kun anbefale, at du læser det nøje igennem - også selv om det er langt. Du vil blive så meget klogere.

God fornøjelse:-)

"For et par uger siden sad jeg til holdmøde med mine med-bootcampere. Temaet for aftenen var mad, ikke med et ernæringsmæssigt perspektiv, men derimod de følelser og traditioner der spiller ind på hvorfor og hvad vi spiser.

En af mine medkursister, en yderst velbegavet og veluddannet kvinde, fortalte, at hun først nu var tryg nok til at undvære sin banan i tasken, noget hun ellers altid havde haft med sig, da hun havde tendens til pludseligt at få lavt blodsukker. Mig bekendt fejler hun ikke noget, så hendes udsagn undrede mig meget; er det en generel opfattelse, at blodsukkeret ryger op og ned efter forgodtbefindende?

 

Svaret er for mange ja. Jeg er selv læge, og har de sidste 6 måneder, som led i min efteruddannelse, været ansat på en afdeling, hvor vores primære opgave er at udrede og behandle folk med hormonsygdomme, herunder sukkersyge, for højt/ lavt stofskifte, knogleskørhed mv. Gennem mit arbejde, fandt jeg ud af, at folk ofte har meget lidt kendskab til, hvilke processer der sker i kroppen for at opretholde blodsukkeret, og jeg blev ofte konfronteret med udsagn som ovenstående.

 

Fysiologisk er blodsukkeret primært styret af leveren, bugspytkirtlen og hormonerne insulin og glucagon. Binyrebarkhormon (cortisol) og kamphormonet (adrenalin), deltager også sekundært. Blodsukkeregulering foregår ved et fint og yderst komplekst sammenspil, som forenklet er forklaret herunder.

 

Når man indtager føde optages dette via tarmsystemet til blodbanen. Tarmsystemet nedbryder de komplekse kulhydrater til simple (sukker), og overfører dette til blodbanen, hvorefter blodsukkeret stiger. Stigningen registreres af bugspytkirtlen, som producerer insulin. Insulin har til opgave at transportere sukker/kulhydrat ind i cellerne, hvor det skal give energi til deres livsvigtige processer.

Når cellerne er 'mættede', deponeres det resterende sukker i lever og muskler. Dog er der en øvre grænse for, hvor meget disse væv kan indeholde. Er blodsukkeret stadig højt, vil insulin bevirke at sukkeret omdannes og lagres som fedtvæv på kroppen.

 

Ved faste begynder blodsukkeret efter nogen tid at falde. Faldet registreres ligeledes af bugspytkirtlen, hvorefter der udskilles et andet hormon; glucagon. Glucagon har til formål at øge blodsukkeret. Dette sker via to processer; glycogenolyse (sukkerfrisættelse) og gluconeogenese (sukkernydannelse).

Ved glycogenolysen frigøres kulhydrat, som er deponeret i lever og muskler. Frigørelsen sker med det samme og blodsukkeret stiger, men som nævnt er depotet er begrænset, og muligheden for vedvarende blodsukkerstigning på denne baggrund er derfor det samme.

 

Heldigvis er kroppen klogt indrettet, så sideløbende bevirker glucagon, at fedtvævet aktiveres til kulhydrat igen via gluconeogenese. Denne proces har ingen øvre grænse medmindre man er svært underernæret.

Det er præcis gluconeogenesen, man ønsker at fremme i forbindelse med vægttab, mange tror fejlagtigt, at man kan forbrænde fedt, det kan man ikke, man kan derimod omsætte fedt til kulhydrat, som man kan forbrænde.

Som sidebemærkning kan det nævnes, at gluconeogensen delvis hæmmes, dog ikke så meget at blodsukkeret påvirkes, af alkohol, og det derfor er en dårlig ide, at indtage dette, hvis man ønsker et større vægttab.

 

Men hvad er lavt blodsukker så?

Selv indenfor mit fag hersker der uenighed om, hvor lavt et blodsukker, der skal måles for, at diagnosen hypoglykæmi (lavt blodsukker) kan stilles.

Konsensus er dog, at for at der er tale om en betydende hypoglykæmi skal alle underpunkter i Whippels triade være opfyldt:

1: symptomer/ objektive fund på hypoglykæmi,

2: målt lavt blodsukker (ofte er grænsen under 3),

3:bedring af symptomerne efter normalisering af blodsukkeret.

 

Symptomerne på hypoglykæmi inddeles i to undergrupper; autonome og neurologiske. De autonome er oftest de første der opstår og omfatter: bleghed, rysten, svedtendens, sult, svaghedsfornemmelse, hjertebanken og indre uro. Symptomerne skyldes, at kroppen registerer en krisesituation, på grund af det lave blodsukker, og derfor udskiller kamphormonet adrenalin og cortisol. Det er således ikke det lave blodsukker der giver symptomerne, men derimod hormonerne der udskilles som respons på lavt blodsukker. Udskillelse af adrenalin og cortisol ses også ved mange andre stress-tilstande i kroppen fx langvarig- eller højintensitetstræning, men mange tolker fejlagtigt symptomerne som lavt blodsukker!!

De neurologiske symptomer udvikles først, når blodsukkeret bliver meget lavt. Disse omfatter træthed, irritation, koncentrationsbesvær, hovedpine, mærkelig opførsel (nogle fremtræder som var de berusede), synsforstyrrelser, talebesvær, kortvarig lammelse af arme eller ben, kramper og bevidstløshed. Men igen er symptomerne meget uspecifikke og kan sagtens ses i andre sammenhænge.

 

Den hyppigste årsag til lavt blodsukker ses altovervejende hos sukkersygepatienter, der har taget for  stor dosis insulin i forhold til deres fødeindtag og aktivitetsniveau. Ved stor uoverensstemmelse kan disse patienter ende i 'insulinshock', hvor blodsukkeret nærmest er umåleligt lavt. Tilstanden er akut, men paradoksalt har de fleste patienter så velfungerede et modregulatorisk respons, at de spontant kommer til sig selv, også uden behandling.

 

Et eksempel på, hvor god kroppen er til at kompensere og benytte sig af levernes funktioner, kan illustreres med patienter, der udredes for insulinom. Insulinom er en meget sjælden tilstand, hvor betacellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin, ændrer sig og bliver autonome og dermed ikke længere indgår i det komplekse sammenspil med de øvrige hormoner og leveren. Der produceres derfor insulin ude af trit med kroppens behov, hvilket giver patienten hypoglykæmi med symptomer som nævnt ovenfor.

Når patienterne udredes, tages der først relevante blodprøver, hvor man måler insulinniveauet. Insulin dannes som et langt inaktivt hormon, proinsulin, og det er først ved spaltning af dette til insulin og c-peptid, at insulin bliver aktivt. Patienten omsætter hele tiden omsætter insulin, men mængden af c-peptid og proinsulin er konstant, og derfor kan måles som det præcise udtryk for produktionen.

Hvis man efter blodprøverne ikke kan afvise diagnosen, indkaldes patienten til 3 døgns faste. Ja, du læste rigtigt, 72 timer på postevand og intet andet.

I løbet af de 72 timer er patienten under konstant opsyn i tilfælde af, at blodsukkeret pludseligt skulle blive så lavt, at patienten ikke kan kalde hjælp. På fastlagte tidspunkter måles blodsukkeret for at se om patienten har lavt blodsukker. Derudover går patienten rundt med en adgang til blodkarrene, så man kan måle blodsukkeret og dernæst give højkoncentreret sukkervand, hvis patienten pludselig skulle få symptomer på lavt blodsukker, og dermed kan man opfylde Whippels triade.

Det er selvfølgelig en stor lettelse for de af patienterne, som endelig finder ud af, hvad deres symptomer skyldes, og at de kan oftest behandles med operativ fjernelse af de autonome celler, hvorefter de er raske.

Der er dog en stor del af patienterne som testes negative, og de patienter klarer altså 72 timer uden fødeindtag uden deres blodsukker bliver nævneværdigt påvirket!!

Hypotesen om, at blodsukkeret hele tiden skal stabilseres med fødeindtag, holder derfor ikke, hvilket man jo også kan se ved folk der sultestrejker.

 

Slutteligt skal det dog understreges, at der hos svært syge patienter kan være tilfælde med regelret hypoglykæmi. Dette ses bla. ved personer med svær leversygdom, da leverens evne til at regulere blodsukkeret er nedsat; nyresyge, da insulin nedbrydes af nyren; personer der har gennemgået kirurgiske indgreb på tarmsystemet med deraf følgende nedsat evne til at optage kulhydrat samt hos personer med svær underernæring, som ikke har fedtvæv at mobilisere ved lavt blodsukker.

 

For os andre raske individer må konklusionen være: Bare rolig din lever skal nok redde dig. "   

6 Kommentarer

  1. iben
    17.4.2015

    hej Arndal. kan min cellemembram omdanne sig så insulinen ikke kommer ind i cellerene pga multiallergier overfor stivelse, der får blodsukkeret op, fructose , der får blodsukkeret op og korn der ikke kan fordøjes.
    om jeg får insulin eller ej så er mit blodsukker ca 16. sådan har de3t været siden jeg fik en masse binyrebarkhormon gennem 13 år pga livstruende astmaanfald. min sygehuslæge afholder sig fra at tale med mig så han taler kun om at jeg hele tiden skal op i insulindosis, jeg bliver kun federe. hvordan bliver fedt om dannet til kulhydrat som jeg kan forbrænde når insulin et et fedende hormon. svar udbedes gerne snart er nemlig desperat federe og federe—-kh Saint coer iben maria

  2. admin
    21.4.2015

    Kære Iben Maria,

    Du er nød til at finde en læge/vejleder, der vil tale med dig og hjælpe dig med et vægttab. Som du beskriver det er der sukkersyge og insulin resistens og formentlig kan du også være resistent overfor hormonet leptin, hvilket gør at du ikke er så god til at regulere dit kalorieindtag.

    Kærlige hilsner

    Lotte

  3. Søren
    22.6.2015

    Kære Arndal.. Jeg har skiftene blodsukkertal op og ned. Min blodsukkertal ligger mellem normalt 3,2- 7,6.. Men nogle gang prøver jeg jo sulter mig for at se om blodsukkertal ændre sig for at se resultat nogenlunde samme.Fordi jeg kan overhoved ikke undvær sukkerknalder i lommen pga min sukkertal faldne eller stige nogle gang for jeg anfald falder mig om bevidstløs eller ubehagelig i kropen. Men, fik jeg visiteret hos min egen læge uspecifik sukkersyg efter undersøgelse. Jeg ved ikke om hvordan jeg takle denne sag. Har jeg købt en blodsukkermåler apparat og målt jeg. Resultaterne herfor i dag fastet(uden at spist og drukken) sidden kl 03 om natten til kl 16 formiddagen. Kl 09:00 stået op blodsukkertal var på 7,2 kl 12:00 5,4 kl 14:00 2,7 kl 16:00 4,6.. Har jeg sukkersyg eller ?

  4. admin
    16.8.2015

    Kære Søren,

    Tak for din besked som jeg har vendt med en læge. Hun oplyser, at du er nød til, at få en henvisning til en endokrinolog
    (Specialist i hormoner..). Den påpgældende specialist vil kunne hjælpe dig:))

    Kærlige hilsner

    Lotte

  5. Erik Oldenbjerg
    6.4.2017

    Hej,Jeg er 73år er selvstændige gartner,jeg har nogle problemer med mit blodsukker det bliver lavt
    hvis jeg ikke sørger for at få lidt mad jævntlig.Mit spørgsmål
    er hvis jeg tænder min pibe går
    der 10 min,så bliver jeg træt og
    mit blodsukker falder, hvorfor.

  6. admin
    20.4.2017

    Kære Erik,

    Er det noget du har fået målt hos din læge?

    Kh Lotte

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.