Sidder og læser om mad og madens historie i en gammel artikel fra Berlingske fra august 2013. Virkelig interessant og sætter alt det med kostteorier, og hvad der er rigtigt og forkert i relief. Har trukket de interessant pointer ud til dig. Læs uddrag her:

“I 1913 var madens kalorieindhold det vigtigeste kvalitet i en fødevare. I dag bliver du snydt, hvis du køber en flødeost med under 60 procent fedt – for så er det ikke en flødeost. I 1900-tallet handlede det om at skaffe flest mulige kalorier til få penge, og det får man i fedt.

Tænk også på, at den første kostpyramide have massere af sukker, fordi det var billigt brændstof.

I 1913 var ordet “vitamin” lige blevet lanceret som betegnelse for de mystiske hjælpestoffer i maden, som, man vidste, gav sygdomme som beriberi, skørbug og engelsk syge, når de manglede. I de kommende årtier blev vitaminerne fundet og isoleret af fødevarekemikerne, og det blev almen viden i tiden op til Anden Verdenskrig.

I 1913 kendte man også til diæter, men det var især borgerskabet, der havde den luksus at kunne vælge mad med henblik på at forbedre deres helbred. Slankekure blev ikke udbredte før i 20’erne og 30’erne, hvor modeidealet var slankt.

Først i 1960’erne blev overvægt og fedme til et problem, som staten gik ind i med oplysningskampagner. Forestillingen om, at overfloden truede vores sundhed, spredte sig i 1960’erne, og udtrykket livsstilssygdomme blev første gang brugt i 1990’erne. Det har betydet fremme af ernæringsvidenskaben, men det hele blev også sant at sige meget klinisk og glædesløst.

De fattige i dag kan spise meget bedre end de fattige for hundrede år siden, og der er kortere afstand mellem det, man kan købe som rig og fattig. Der er dog stadig forskel på socialegrupperne i udvalget og kvaliteten af de fødevarer, vi vælger at købe. Det gab er stadig stort, og det er jo det, som alle sundhedskampagner prøver at lukke.

I dag er der en anden forståelse for grønsager og betydningen af dem. I dag ved vi, at der er vitaminer i, som gør noget godt for vores kroppe, og som skal behandles skånsomt. Engang mente man, at grønsager skulle koges i flere timer for at kunne fordøjes.

Magarine købte man kun, når man skulle have mange kalorier for få penge. Fra 1970’erne mente vi, at pantefedtet i margarine var mere sundt end dyrefedtet i smør, men den holdning er vi nu også hastigt på vej væk fra, og smørret er blevet morderne igen som en oprindelig og naturlig fødevare”