Kroppens energikilder

Der er mange som ikke er helt sikre på hvad de forskellige energikilder er. Det er en lille smule omstændigt, så her kommer den lange forklaring.I dag primært en beskrivelse af kulhydrat. I morgen og overmorgen følger beskrivelse af proteiner og fedt.

Helt overordnet er der tre forskellige kilder til energi fra vores mad. Det vil sige kilder, som indeholder kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kCal), som for mange er den mest kendte betegnelse.

1 kCal svarer til cirka 4,2 kJ.

De fire energikilder fra vores kost) er kulhydrat, fedt og protein.
1 gram rent fedt indeholder 37 kJ
1 gram ren kulhydrat indeholder 17 kJ
1 gram ren protein indeholder 17 kJ

Hertil kommer alkohol, som også indeholder energi, men som i sig selv ikke bidrager med noget positivt til kroppens funktioner. Alkohol indeholder hele 30 kJ pr. gram.

Kulhydrat:
Fødevarer, som tilhører kulhydratgruppen: brød, slik, sodavand, frugt, grøntsager, kartofler, pasta og ris.
Kulhydrat er i sidste ende bare sukker eller glukose, som det også hedder. Det består af kemiske forbindelser af brint og ilt som er sat sammen i enten 1 glukosemolekyle (monosakkarider), 2 glukosemolekyle (disakkarider) eller flere glukosemolekyle r (polysakkarider).
Jo flere molekyler kulhydratet består af, des mere ”komplekst” er det. Dermed tager det længere tid at nedbryde, før det kan optages langsomt i blodet, leveren og musklerne. Dette er meget hensigtsmæssigt blandt andet fordi det er sundest for kroppen når blodsukkeret stiger langsomt og jævnt, frem for at det pisker i vejret og falder hurtigt igen som det gør når man spiser de ”simple” kulhydrater som kun består af 1 eller 2 sukkermolekyler.
Simple kulhydrater findes fx i slik, kage, frugt, druesukker. Så selvom frugt indeholder sunde vitaminer, bør man ikke spise mere end 2 stykker om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ”6 om dagen”, men de sidste 4 bør komme fra grøntsagerne
Komplekse kulhydrater findes fx i gryn, grøntsager og rugbrød.
De officielle kostanbefalinger lyder på at 55 % af energien kommer fra kulhydrater, men det er meget vigtigt at langt hoveddelen kommer fra de komplekse kulhydrater (grøntsager, rugbrød og gryn). Dette er samtidig fødevarer, som indeholder en masse kostfibre, som er godt for fordøjelsen og en masse andre vigtige processer i kroppen, som fx blodtryk og regulering af kolesterolbalancen.
Det virker nok forvirrende, men en del af de komplekse kulhydrater er ikke så gode som de andre. Det drejer sig om de stivelsesrige produkter (ris, pasta, hvidt brød og kartofler). Selvom der er tale om komplekse kulhydrater har det vist sig at disse fødevarer påvirker blodsukkeret uhensigtsmæssigt voldsomt hvis man spiser mere end man har behov for.
Efter min mening er det kun folk med et højt fysisk aktivitetsniveau, der har behov for disse stivelsesrige fødevarer. De bør tilmed indtages indenfor en halv time efter træningen hvor muskler, blod og lever rent faktisk har brug for lidt ekstra sukker til at fylde depoterne op.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.