Kan du levne?

Af d. 19. august 2018

At levne er som sådan ikke en disciplin i sig selv. Men måske burde det være det.

Evnen til at mærke efter i sin krop, hvornår man ikke er sulten mere, er i hvert fald meget vigtig. For i en verden med et stort forråd af mad og let tilgængelighed, er det meget nemt at forspise sig.

Når jeg starter folk op i vejledningsforløb, så slår det næsten aldrig fejl, at folk fortæller mig om, hvad de IKKE spiser. Der er nogen, der ikke spiser smør, nogen spiser ikke brød, nogen vil aldrig spise en kartoffel, og nogen har fjernet alkoholen for at tabe sig.

I mine 12 ugers Bootcamp-forløb knokler jeg med, at folk finder balancen i det. Det er selvfølgelig soleklart, at hvis folk kommer fra virkelig usund mad og skærer fastfood med masser af kalorier, sukker og fedt væk, og i stedet begynder at spise sund mad med masser af grønsager, fisk og magert kød, så vil de tabe sig.

Det, der er hele nøglen, er at finde balancen mellem det sunde og det usunde. Det er der, den varige forandring ligger.

Dem, der ofte er mest sort/hvid i forhold til sund/usund, er dem der er oppe imod et stort vægttab. De har en del regler for, hvordan de skal spise. De tænker, at de overhovedet ikke kan spise usundt, hvis de skal tabe sig.

Men det kan man godt. For det vil til enhver tid handle om mængden.

Når jeg lægger et billede op af en kage, er det ikke sådan, at jeg siger, at du skal bare spise kage, og så taber du dig.

Men en kage i ny og næ kan fint indgå i et naturligt forhold til mad. Det gør det i hvert fald i min verden. Og kage kan også fint indgå i et vægttabsprogram.

Jeg kan nævne et utal af beregninger, vi laver internt, af super næringsrige rawcakes, som indeholder lige så mange kalorier som en usund romkugle fra Van Hauen.

Så at det er sundt, betyder ikke nødvendigvis, at det er gratis. Det tror de fleste. Alle undersøgelser viser også, at når det er sundt, så spiser vi mere, og når det er usundt, tænker folk, at det må vi ikke. Der er også mange, der når de spiser noget usundt, tænker, at det må jeg ikke, men nu er jeg gået i gang, og så kan jeg lige så æde det hele. Så kan det også være lige meget.

Det er faktisk mig selv, der har spist kagen på billedet. Min mand og jeg var på konditori i dag, hvor vi købte kagen. Men den var faktisk mega tør. Så da jeg havde spist halvdelen, tænkte jeg, at den smager mig egentlig ikke, og så levnede jeg resten. Og jeg er ikke fanatisk. Jeg skal på ingen måde være tyndere. Tværtimod. Efter over et års amning skal der faktisk lidt mere på kroppen igen, for min lille dreng har suget en del af mine depoter. Så det er ikke det, det handler om.

Det handler om, at man skal mærke efter. Smager kagen godt? Har man egentlig lyst til at spise videre? Hvornår er man ikke sulten mere? At mærke efter og finde den balance er nøglen til ikke kun en krop i balance. En vægt der er stabil og ikke går op og ned. Og ikke mindst til at du mentalt ikke bruger for meget energi og tanker på mad.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *