Kost

Det er selvfølgelig noget af en overskrift, men ikke desto mindre er det faktisk meget relevant. Alt det med toiletbesøg og hvor godt maven fungerer, er ikke noget, jeg reklamerer med at mine forløb indeholder, for jeg synes, det er meget privat og noget, som jeg taler diskret om med hver enkelt kunde.

Men faktum er, at når vi taler sundhed, taler vi også fordøjelse. Men det er som sagt ikke noget, jeg slår stort op, for folk tænker, at det er meget privat at tale om.

Men ikke desto mindre kommer der her et indlæg om toiletbesøg.

Når man starter hos mig, skal man udfylde et indledende skema; alt lige fra skader, hvad man har trænet før, målsætning for forløbet, om man tager medicin, fødsler, kejsersnit, bækkenbund, hvor meget man ryger, hvordan ens søvn er, hvor meget man arbejder - og så er der et spørgsmål om, hvor meget man kommer på toilettet.

Det foregår en til en, det er ikke noget, jeg på noget tidspunkt gennemgår i plenum. Heller ikke, hvis man deltager i et gruppeforløb som en bootcamp.

Selvfølgelig skal man kigge på kosten, hvis maven er gået i stå. Jeg havde for noget tid siden en kvinde i et forløb, som under sin personlige målsætning havde, at hun gerne ville have en bedre fordøjelse. Da jeg mødte hende første gang, bad jeg hende om at uddybe. Hendes udfordring var, at der kunne gå flere dage mellem hun kom på toilettet. Hun havde været hos lægen som umiddelbart ikke kunne finde årsagen til de udeblivende toiletbesøg. Hun var blevet undersøgt og man fandt intet unormalt.

Jeg går i gang med kostvejledning. Som altid skal man sende billeder af det, man spiser, og jeg havde sammensat en rigtig god kost til hende, hvor der var masser af ikke-vandopløselige fibre, og hun lavede grød i flere varianter for at få  maven til at arte sig.

Men der skete ikke noget som helst. Det undrede mig virkelig meget, da kosten som sagt var fiberrig, og der var nok vand og daglig bevægelse. Der var ikke så meget rødt kød, og vi holdt igen med de rå grønsager, da de også kan være hårde ved en sart mave.

Til en af samtalerne gik jeg lidt i kødet på hende – på den gode måde. Jeg fornemmelde nemlig at der lå en forklaring mellem linjerne. Det viste sig nemlig, at hun rent faktisk havde trang til at gå på toilettet, men at hun holdt det tilbage. Hun ville kun gå på toilettet og lave stort eller bummelum eller hvad vi nu kalder det, når hun var alene hjemme i sin lejlighed. Hvis hendes mand var hjemme, ville hun heller ikke lave stort. Det gjaldt også, når hun var på arbejde, ude i byen eller hjemme hos andre.

Så når hun tog på ferie en uge et eller andet sted, kunne hun formå at undgå at gå på toilettet i en hel uge. Når jeg spurgte, om hun havde afføringstrang, kunne hun jo fortælle, at det havde hun, men hun formåede at holde det tilbage.

Så her er et eksempel på, at det ikke nødvendigvis handler om kosten. For hendes kost var faktisk ypperlig. Jeg henviste hende til en psykolog. Hendes situation var selvfølgelig i den mere ekstreme ende – om man så må sige – men jeg møder faktisk flere, der ikke vil gå på toilettet, hvis de er et fint sted, eller det ikke er et helt lukket toilet, eller hvis de er på besøg hos andre. Og så handler det jo ikke om kosten, eller om at kroppens funktioner ikke fungerer, men det er i stedet det mentale, der spiller ind.

0 Comments

  1. Har du noget eksempel på en dag hvor der er nok fibre?
    Jeg har selv tildens til hård mave og nogle gange opstød/bøvser.

  2. Hej Ulla,
    Det kan du tro. En dag med nok fibre, er en dag hvor du får et sted mellem 25-35 gram. Det kunne f.eks. være at du fik havregrød af 1 dl. havregryn med en banan på toppen til morgen. En frokost med 2 dl. kål indkorporet og et aftenmåltid med grove grønsager og bønner samt 1 dl kogt brune ris. Så ender du på den gode side af de 25 gram.
    Herudover er det vigtig at du får nok vand! Dette vil have en positiv indvirkning på din fordøjelse!

    Kh Lotte

  3. Hej 😊
    Interessant læsning. Jeg har nøjagtig samme problem. Ved du, om psykologhjælpen har givet hende noget?
    Jeg kender flere, der har det som hende og tror det er et almindeligt problem hos især unge piger som jeg selv.

    Det har givet mig mange problemer. På introtur på mit studie valgte jeg at sige, at jeg trængte til luft – for så at gå i skoven og gøre det – hellere det end på et af de to toiletter til 100 mennesker. Jeg har også engang holdt det tilbage så længe, at jeg faktisk lavede i bukserne – fordi trangen til sidst blev så stor. Jeg kan simpelthen ikke lave afføring, hvis der er nogen i nærheden. Og selvom trangen er der – og ganske stærk – så vil jeg stadig hellere klemme sammen. Det er egentlig skrækkeligt. Jeg er så nervøs for at nogen kan høre mig, lugte det eller lignende. Det er selvfølgelig helt normalt for alle at skulle af med det – men det er SÅ privat for mig.

  4. Kære Nina,

    Tak for din ærlige mail. Ja, det har hjulpet. Du skal søge på en psykolog med speciale i netop dette. Kan ikke huske navnet på psykologen hun brugte.

    Kærligste hilsner fra mig

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment