Ikke alt sukker er dårligt

Af d. 4. oktober 2011

Oplever en tendens til at folk er bange for kulhydrater. Kulhydrater og stivelse er blevet de sorte får, på samme måde som fedtet var det år tilbage.

Det, der er yderst væsentligt at forstå, er, at det ikke er alt sukker, som er dårligt. Betegnelsen kulhydrater er jo lig med sukker, men der er så sandelig forskel på de forskellige kulhydrater. Der er tomme kulhydrater, og der er gode kulhydrater, der tilfører din krop vitaminrigt brændstof. Når vi siger, at sukker er dårligt, så afhænger det således af typen af sukker. Der jo ikke tale om, at et æble eller en kartoffel er usund, fordi det indeholder sukker. Det dårlige sukker, er sukker i raffineret form, dvs. hvidt sukker. Der er de åbenbare kilder som slik, kager og sodavand. Dertil kommer, at færdigproducerede madvarer ofte indeholder en stor mængde skjult sukker. Alt sammen noget, vi danskere spiser mere af den dag i dag, end for år tilbage jævnfør dansk statistik. Vores kroppen er ganske enkelt ikke bygget til at arbejde med så stor en mængde sukker, som de fleste indtager i dag. Mange af de sukkerholdige produkter dækker et falsk behov, som kroppen kun lider under, fordi den er ude af balance. Her tænker jeg ikke på at føle sult og dermed et naturligt behov for noget sødt, hvilket jo er kroppens naturlige måde, at tilkendegive, at den mangler brændstof. Jeg tænker mere på den afhængighed, mange – og ikke kun børn – har af simple tomme kulhydrater, der på ingen måde tilfører kroppen noget godt. Om colaen er light eller ej, gør ikke den store forskel. Kroppen registrerer sukker, når det søde stads kommer på tungen. I henhold til næring indeholder de søde sager ingen vitaminer.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *