Hvordan reagerer du, når noget går dig imod?

mindfit - emailheader

Når f.eks. du spiser for lidt, for meget - eller tager et glas for meget?

I mit daglige arbejde som kost - og livsstilsvejleder, møder jeg mange forskellige mennesker med problemer som disse, og som jeg dagligt har kontakt med vedr. deres vægtproblemer.  Indledningsvis vejer og måler jeg deres fedtprocent for fagligt at kunne vurdere, hvor galt det står til - og spørge ind til deres eventuelle tanker om, hvad de har tænkt sig at gøre ved det. For de fleste handler det om at tabe sig, men der er faktisk også nogle, for hvem det drejer sig om at tage på. Generelt er der tale om tre problemstillinger, som hver for sig kræver noget særligt:

  1. Når man ikke spiser nok - og kommer til at veje for lidt.
  1. Når man spiser for meget - og bliver overvægtig, læs: over normalområdet og hvor overvægten er skadelig for sundheden. Her tænker jeg ikke på dem, som ”bare” skal motiveres og guides til en ændret livsstil med nye vaner for at komme ned i normalområdet igen – jeg tænker på dem, der trøstespiser eller overspiser.
  1. Når man drikker for meget.

Disse tre problemstillinger er dem, jeg oftest møder i mit daglige arbejde. Det er ikke mennesker, der generelt ikke er velfungerende i deres arbejde og livstil, men blot mennesker med uhensigtsmæssige måder at reagere på overfor det, de indtager eller ikke indtager, og de uhensigtsmæssige måder har det med at gå hen og bliver en fasttømret del af deres adfærd, når tilværelsen går dem imod.

Når jeg møder både de overvægtige og undervægtige, oplever jeg ofte, at de siger ”Jamen Lotte, kan du ikke godt se, hvor hårdt, det er”. Det kan dreje sig om alt fra skilsmisse til udfordringer på arbejdspladsen, en ny chef i afdelingen, udfordringer i familien, sygdom, dødsfald etc. Jeg vil på ingen måde gå ind og vurdere hvad der er hårdt eller ikke hårdt. Det, jeg forholder mig til er først og fremmest om adfærden er vedvarende - og om den kan gå hen og blive decideret sundhedsskadelig for dem.

Det er jo meget normalt, hvis man eksempelvis bliver skilt og går i chok over at blive forladt, at man næsten ikke spiser noget i 14 dage. Så er man i chok, men efter en periode begynder man at spise normalt igen. En anden grund kan være, at man uventet mister sit arbejde, og derfor sætter sig ned hver aften og åbner en flaske vin, mens man bander chefen langt væk - og overvejer at rejse til Nordpolen. Igen handler det om, at man er i chok.

Det er for så vidt forståeligt, at reagere på den måde, når man er i akut krise, men på lang sigt løser det ingen problemer. Det nytter med andre ord ikke, at springe et måltid over, spiser en plade Marabou eller åbne en flaske vin, hver gang udfordringerne melder sig - på arbejdet eller tilværelsen i øvrigt.

Det er udfordringer i alle menneskers liv – hårde eller mindre hårde - som vi tackler forskelligt. Der, hvor jeg kan se, at der somme tider er brug for ekstra hjælp er som sagt, når man møder sten på sin vej, og det første man gør er enten ikke at spise, overspise eller åbne en flaske vin.

Jeg kan komme med tusinder af eksempler på kvinder, som eksempelvis er blevet alt for tynde. Her har jeg en tæt dialog med dem, ligesom jeg monitorer deres kost. Når de er i en rolig periode uden de store udfordringer, går det fint - og de tager på som de skal. Ikke desto mindre kan der igen opstå perioder med tilbagefald, hvor de igen taber sig nogle kilo med begrundelsen: ”Jamen min mand og jeg er uvenner for tiden”. Det første hun gør, når hun ikke har det godt er, at holde op med at spise.

Og det er netop det mønster, der skal brydes uanset om mønstret handler om over- eller underspisning eller for meget alkohol.

I forhold til at spise for lidt eller spise på følelserne, drejer det sig oftest om kvinder. Med hensyn til  mænd, er det først og fremmest alkohol, der benyttes, når de konfronteres med stress eller modgang på arbejdspladsen eller privat. Velfungerende forretningsmænd er som regel ”rigtige mænd”, der sjældent kommer hjem og fortæller om, hvor hård og presset hverdagen er. I stedet for tyer de til alkoholen for at komme ned i gear. Når de kommer til mig og fortæller, hvor meget der bliver drukket til forretningsmiddage, kan de som regel godt selv se, at det er et mønster og en måde igen, at holde skruen i vandet på.

I mit lange bootcamp-forløb, har jeg ofte succes med at ændre adfærd hos dem, som spiser for meget mad eller drikker for meget alkohol alene på baggrund af den tætte dialog omkring de situationer, der trrigger deres adfærd.  En øget bevidsthed, kan ofte være nok til at skabe en adfærdsændring.

Andre gange er adfærdsmønstret imidlertid så indgroet, at der simpelthen er brug for andre end mig, til at bryde mønsteret, hvilket betyder, at jeg har udviklet MindFit i samarbejde med psykolog Sisse Find Nielsen.

Nogle gange er folk åbne over for ideen om, at tale med en anden end mig, og andre gange kræver det lidt overtalelse fra min side, til at få folk til at indse, at det er med de bedste intentioner jeg anbefaler det, da det vil være godt for dem på den lange bane.

Når jeg eksempelvis sidder med en 40-årig kvinde, der adspurgt erkender, at det destruktive mønster har eksisteret i måske 10 eller 20 år, så kan jeg kun sige, at mønsteret ikke ændrer sig selv. Man skal have nogle redskaber til, hvordan man ændrer det. Nogle synes, at ordet psykolog er ”grimt”. At en psykolog er for folk, der er ”syge i hovedet”. Men i bund og grund handler det om, at man kan få en god samtale med et menneske, der er uddannet til at give råd og vejledning - og støtte og hjælpe til en adfærdsændring. Det prøver jeg virkelig at få folk til at forstå, for der er rigtig mange som kæmper med, at de spiser på deres følelser, og som ville have enormt stor både glæde og gavn af, at arbejde med deres tanker i stedet for at bruge maden til at prøve at kontrollere deres tanker og følelser med.

Min sidste observation fra mit daglige arbejde er, at der hvor det bliver virkelig svært er, når adfærden er blevet en del af ens identitet. Hvor det at spise enten for meget eller for lidt, er blevet en indgroet del af ens personlighed: ”Hende der altid spiser – hende der ingenting spiser”. Faktum er, at du skal have et inderligt ønske om, at ville skabe en forandring. Et ønske om, at mad skal fylde mindre. At mad ikke skal styre din hverdag.

Det er i hvert fald mit personlige mål som vejleder.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.