Hvordan får DU mere bevægelse ind i din hverdag?

arndal fitness 2

Når jeg kost- og træningsvejleder folk, kigger jeg selvfølgelig på deres kost og træning, på deres træningsprogram, på om det er de rigtige øvelser, de laver, intensiteten og skræddersyr, hvor mange sæt de laver, hvor mange repetitioner og konditionstræningsprogrammet i forhold til, om de skal cykle, løbe eller ro. Derudover kigge jeg også, hvor meget folk bevæger sig hver dag. Her tænker jeg ikke på, at folk skal gå i fitnesscenter eller dyrke sport hver dag, men hvor meget af det, jeg kalder helt almindelig bevægelse, de har hver dag.

Er man i et forløb ikke kun hos mig, men også hos mine trænere i både bootcamp og kick off-forløb, så starter vi forløbet med, at man får en måler på armen, som monitorerer og giver os et nøje indblik i, hvor meget man bevæger sig. Det er selvfølgelig soleklart, at måleren giver udsving, når folk vælger at gå i et fitnesscenter. Det er jo ikke den store øjenåbner for folk som sådan. Det, der er den store øjenåbner, er, hvor mange kalorier, der egentlig er at forbrænde ved at stå op på arbejdspladsen, ved at bevæge sig på sit arbejde i forhold til ikke at bevæge sig, og ved at cykle eller være på gåben til og fra sit arbejde i forhold til at sidde i bil, bus eller tog, og hvad man ikke mindst vælger at lave, når man så får fri.

Min helt klare erfaring med den daglige motion er, at det faktisk er en sværere kode at knække, end det er at give den gas, når man først kommer ned i et fitnesscenter. Jeg har ofte folk på de her forløb, hvor de er i grupper, hvor alle møder op med deres personlige træningsprogram og yder alt, hvad de kan, når de er der. Det er ikke der, jeg ser den helt store forskel på udsvingene på målerne. Der, jeg ser de store udsving er, hvad folk vælger at gøre, når de har fri?

I dag har jeg siddet med en af mine kunder, som netop sidder meget fast i, at hun er simpelthen inaktiv, når jeg måler hende. Og hun kan simpelthen ikke selv knække koden. Vi havde en sjov dialog om det. For det er lige som, når man sidder med sin bankrådgiver, eller når man selv sidder og kigger sin konto igennem og tænker, at der og der har jeg ikke brug nogen penge, og det så viser sig, at det har man alligevel, for man har lige glemt at lægge noget til regnestykket.

Jeg stillede det sådan op for hende, at døgnet har 24 timer. Vi sover cirka otte timer. Så er der 16 timer tilbage på det døgn. En normal arbejdsdag er syv timer. Så er der ni timer tilbage. Mange af de kunder, der kommer hos mig, arbejder mere end de syv timer. Det vil sige, at så er der mindre end ni tilbage.

Hvis du prøver at lave et virkelig nøgternt regnskab på din dag og trækker fra, hvor meget du bruger på dit arbejde, så skal du se på den tid, du har tilbage. Der skal du selvfølgelig bruge tid på at købe ind, lave mad og sidde ned og nyde maden. Den skal bruges på transport til og fra. Det kan være, der også skal hentes og bringes børn. Alt det praktisk, man har i sin hverdag, skal der selvfølgelig også bruges noget tid på. Men uanset hvem jeg sidder, og hvordan jeg regner det ud, så ender jeg med to-tre timer tilbage ud af et døgn, hvor der ikke står noget konkret på. Og det er så dem, vi bruger på Instagram, Facebook, Netflix, se fjernsyn – de, der ”ingenting”, hvor tiden løber fra os. Jeg gør de der timer op med hver enkelt, jeg vejleder, for at finde ud af, hvor det er, vi kan få bevægelsen ind. Den bedste løsning er klart, at noget af bevægelsen bliver til og fra arbejde, hvis det på nogen måde er muligt. Det er klart, at bor man langt udenfor København og skal til og fra København, kan man ikke lige cykle 40 kilometer hver vej. Men måske man kunne cykle noget af vejen, eller stå af en station før og gå noget af vejen. Det handler om at få motion ind, så man ikke føler, det er et ekstra gøremål. Det er en rigtig god varig løsning.

Mit gode råd er, at du skal sætte dig ned og vurdere, hvor meget af dit døgn, der går på søvn (det skal helst være otte timer. Ikke nødvendigvis otte timers søvn, da det jo også tager lidt tid at falde i søvn, når man har lagt sig ned), og prøv så at gøre op, hvor mange timer, du har på dit arbejde, tænk til og fra og de praktisk gøremål. Så vil du faktisk få den øjenåbner, som alle får, når de sidder hos mig, at der faktisk er nogle timer tilbage i det døgn – og hvordan man du bruge dem.

Alle undersøgelser, jeg kigger på, viser, at vores tid foran computer og fjernsyn stiger, og alt det, vi underholder os med foran er skærm, er bare en dræber i tidstabellen. Så hvis du kan trække tiden fra der og bruge den på noget bevægelse, er det optimalt for din sundhed og fysik. Prøv at gøre det. Det giver ofte mening. Held og lykke.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig delt eller videresendt.
Udfyld både navn og email.