Hvis du bliver overvægtig- vil din krop gøre alt for at forblive det!

Af d. 27. april 2012

Hvis en person taber sig fra f.eks 72 kilo til 65 kilo kan vedkommende godt se frem til et liv, hvor der skal holdes mere regnskab med kalorierne sammenlignet med en anden person, der altid har haft en stabil vægt på 65.

Hvordan hænger det sammen?

Når kroppen én gang er blevet overvægtig, vil den fremover gøre alt for at forblive det. Taber man sig, indtræder kroppen i en ny og anderledes biologisk tilstand end før vægttabet.

Det på sin vis være en evig kamp at holde den nye lavere vægt på grund af en ændring af  kroppens hormonbalance og stofskifte.  Man taler om et ”post-diet-syndrom”, hvor der sker ændring af de hormoner, som påvirker hjernen til at føle sult (de stiger = større respons i hjernen). Responset på sult vil derfor være langt højere end hos en person, som altid har haft normal/lavere vægt. Udover øget sultfornemmelse nedsættes stofskiftet ved at musklerne ændres til flere ”langsomme fibre”, der forbrænder 20-25 % mindre energi.

Det betyder, at en person, der har tabt sig fx 10-15 kilo forbrænder mellem 250-400 kalorier mindre end en person, der altid har været normalvægtig/slank.

Det kræver derfor utrolig meget opmærksomhed at først tabe sig i vægt- og derefter bevare vægttabet, hvis man ikke vil tage det hele på igen.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *