Fedtvævet skal forstås som værende et depot eller lager af energi, og tjener ikke andet formål end at tilgodese denne biologisk vigtige opgave. Fedtvævet er et meget inaktivt væv, hvorfor energiomsætningen, hvad enten det drejer sig om basalstofskiftet eller arbejdsstofskiftet, er meget lavt og derfor kun i meget ringe grad bidrager til kroppens totale stofskifte (NNR 2006 kap. 9; Burke & Deakin 2002, kap. 6; McArdle, Katch & Katch 2001, kap. 28).

Sammenlignet med kroppens øvrige energidepoter, som maksimalt tilsammen kan forsyne kroppen med energi fra sekunder til et par timer, kan fedtvævet forsyne kroppen med energi i flere dage.

Tilsammen kan kroppens hurtige energidepoter – dem vi bruger når vi eksempelvis starter med at foretage en bevægelse eller skal spurte efter bussen for at nå den, eller skynde os at løbe inden elevatoren kører, samt kroppens mellemhurtige energidepoter, der er vigtige når vi udfører kontinuerligt kredsløbsarbejde – forsyne kroppen med energi op til maksimalt et par timer (forudsat at de er velfyldte). De kan eksempelvis stille med en ”hær” af energi på 9000 mand, hvorimod fedtvævet hos selv normalvægtige personer kan stille en ”hær” af energi på 280.000 mand (Michalsik & Bangsbo 2005).