Personal Teen Training

Daglig fysisk aktivitet begrænser sig i dag for mange teenagere til de bevægelser, de laver med deres fingre på telefonens eller computerens tastatur. Men hvor flittigt de end gør det, er det ikke noget, de bliver hverken særlig stærke eller sunde af. Tværtimod – og desværre.

Motion er essentielt for et ungt menneske; det forbedrer koncentrationsevnen og evnen til at præstere i skolen, på arbejdet mm; det forbedrer søvnen – noget, man skal have rigtigt meget af som teenager, fordi en krop i forandring kræver en god nattesøvn. Og så forbedrer det humøret.

Men også på længere sigt er det en fordel at have godt med motion med i bagagen. Vores grundform etableres nemlig bedst, mens vi er børn og unge. Desuden forbedrer motion i en ung alder knogleopbygningen. Når vi rammer 30’erne, gavner motion kun knoglerne i kraft af at det styrker vores muskler og dermed lader dem tage noget mere af ”læsset”. Sidst, men ikke mindst viser flere undersøgelser også, at fysisk aktive børn og unge bliver lykkeligere voksne.

Vi tilbyder personlig træning hos Marie Ljungdahl. Marie har en profession bachelor i global nutrition and health og har under sin uddannelse været i praktik hos mig. Tager normalt ikke praktikanter ind, da det er en tidrøver for mig, når fagligheden ikke er i orden. Marie har været en meget stor undtagelse. Hun er ikke kun god, men rigtig god, hvorfor jeg har ansat hende som ansvarlig for Teen Training. Marie er ikke kun faglig kompetent, men sød og engageret og med sine 22 år bliver undervisningen ikke kun effektiv og lærerig. Der er fokus på en venskabelig relation, så din teenager har lyst til at komme til træning.

Normalpris: 6.000 kr.

Pris i august måned: 4.000 kr.