Boot Camp 50+

En pensionsopsparing, du kan være helt sikker på betaler sig.

Til den undrende læser følger forklaringen på den forjættende overskrift her: Jeg har lavet en ny version af den populære Arndal Body Boot Camp, som henvender sig til alle livsnydere over 50 år. Og når jeg siger livsnyder, henviser jeg ikke til forbrug. For mig er en livsnyder en person, som nyder livet og alle dets muligheder – og gerne vil have at det fortsætter sådan. Nogen vil nok indskyde her, at en sådan livsstil kræver en god økonomi, og det vil en pensionsrådgiver sikkert give dem ret i. Men en god fysisk er en mindst lige så vigtig forudsætning, ved alle, der har oplevet fx på ældre familiemedlemmer, hvor begrænsende det modsatte kan være - så derfor denne nye boot camp, som jeg kalder Arndal Body Boot Camp 50+

Hvorfor 50+?

Det er en kendsgerning at vores helbred bliver dårligere med alderen, og at sandsynligheden for kroniske sygdomme (for højt blodtryk, slidegigt, hjertesygdomme, kræft og sukkersyge og andre dårligdomme) desværre øges. Men den gode nyhed er, at træning kan give dig ekstra styrke og overskud, så du bedre kan modstå ’tidens tand.’ Videnskaben viser, at når du er aktiv, lever du hele fem år længere og ikke mindst, din livskvalitet vil være markant forbedret de sidste 10 år.

Allerede fra omkring 30-års alderen taber du muskelmasse, som gradvist bliver mere udtalt op i 50’erne. Bevarer du muskelmassen intakt, bevarer du også en bedre evne til at forbrænde og lagre fedt i kroppen. Således undgår du, at fedt lagrer sig om de indre organer, som er en af de store årsager til hjertekar-problemer, diabets og visse typer af kræft. Og lige netop derfor sætter vi også musklerne i fokus på denne boot camp – sammen med kondition, balance, holdning og bevægelighed.

Ved at træne et effektivt og skræddersyet program tre gange om ugen i 12 uger får du en bedre fysisk funktion, bedre kondition, bedre styrke og bedre balance - for ikke at nævne bedre humør og mere overskud. Sidstnævnte, fordi du ikke (længere) har problemer med at klare trapperne op til 5. sal med tunge poser i begge hænder. Du kan komme ned og op fra gulvet. Du kan frit kan lege med dine børnebørn. Du er ikke bange for at miste balancen, når båden gynger. Du har en flot holdning med god bevægelighed i ryggen, så du kan dreje kroppen, når du kører bil og spiller golf. Du føler dig sikker, når du går i kuperet terræn. Du kan frit vælge, hvor og hvordan du vil holde ferie – eller i hvert fald i det omfang, at du ikke lader dig diktere af din fysik 😉

Måske tænker du, at det hele er for godt til at være sandt. Men alle undersøgelser viser, at du med blot tre timers indsats om ugen vil reagere positivt på træning uanset din alder. Og at du kan forhindre tilbagegang i både muskelmasse og knogletæthed. Desuden vil du reducere din risiko for at falde samt opleve positive kognitive effekter.

Træning vil reelt have en større indvirkning på dit liv og gøre en større forskel i din hverdag nu, end da du var 25. Og det vil vare ved lige så længe, du ønsker det. Det er derfor, jeg siger, at Arndal Body Boot Camp 50+kan betragtes som et indskud på en pensionsopsparing, du kan være helt sikker på betaler sig.

Klik HER og læs testimonials fra personer, som tidligere har deltaget i mit forløb.

Forløbet indeholder:

3 x fysisk test

Tilbundsgående evaluering af din målsætning og din fysik. Herunder konditest, fedtprocent og stabilitet. Den fysiske test udføres i starten, midtvejs og sidst i forløbet, så du kan følge med i - og fryde dig over - resultaterne
VARIGHED:  Første gang 2 timer. Midtvejs- og sluttest 1 time.

2 x døgnrytmemålinger (fra ’24 Timer – et sundhedskoncept’)

Du får en døgnrytmemåling før din start på forløbet for at kortlægge din nuværende livsstil, samt en ny måling i slutningen af forløbet. Med to målinger sikrer vi os ikke blot at implementeringen af rådene bliver godt forankret i dig, men også at du har nemt ved at foretage de konkrete ændringer, da målingen tager udgangspunkt i dig – og kun dig.

Læs mere om 24 Timer her.

11 timers personlig træning

2 x personlig træning med Lotte Arndal og 9 x med anden kvalificeret træner.

 

En times fællestræning hver uge

8 timers fællestræning med Lotte Arndal, hvor du sammen med de andre på holdet får trænet kroppen igennem. Vi garanterer sved på panden og højt humør.

Personlig opfølgning og supervision over de 12 uger

Sideløbende med din indsats i centret vil du få personlig opfølgning og supervision via sms og mail gennem hele forløbets varighed. Endelig får du også en udførlig manual til dine døgnrytmemålinger, skrevet af Lotte Arndal og Peter Lund Madsen.

Tre foredrag af Lotte Arndal

Foredrag 1:
Hvad er Arndal Body Boot Camp? Jeg forklarer om opbygningen af Arndal Body Boot Camp konceptet og den teoretiske baggrund. Det inkluderer min filosofi og mit syn på krop, kost og forandring. Hvorfor gør vi, som vi gør? Og hvad kan du forvente af forløbet? Det er også her, du møder dit hold for første gang.
VARIGHED: 2 timer

Foredrag nr. 2:
Deltagerne sætter ord på deres proces indtil nu, og jeg går dybere ned i min teori om kost. Det vil sige, at jeg rent praktisk taler om, hvordan du kan implementere en sundere kost i din hverdag. Vi ser nærmere på teorien bag søvn og træning, så du får indsigt i de parametre, vi måler på. Og ikke mindst får du et motiverende indspark til, hvorfor du skal bruge tid på din krop og dermed tage ansvar for dig selv.
VARIGHED: 2 timer

Foredrag nr. 3:
I det sidste foredrag tager vi det hele lidt forfra. Vi opsummerer grundlaget og teorien bag de redskaber, du har fået. Det gør vi for at sikre os, at alle er på rette vej. Ofte sker der nemlig det, at mange på dette tidspunkt har fået en hel anden forståelse for missionen, end da de hørte mig forklare det første gang. Anden halvdel af foredraget handler om det psykiske aspekt af at spise. Dine vaner og din adfærd omkring mad. Mit oplæg og mine tanker lægger op til gruppediskussion, hvilket altid er super spændende, fordi deltagernes erkendelser på dette tidspunkt er gode. De har fået indsigt i, hvorfor de gør, som de gør. At høre på hinandens fortællinger er kolossalt givtigt for den enkelte. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget du ønsker at bidrage med.
VARIGHED: 2 timer

Varighed: 12 uger
Pris: 22.900 kr.