Er mælk sund?

Af d. 13. oktober 2011

Det er helt sandt, at mælkeprodukter indeholder protein, men måske er det alligevel ikke meningen, at vi skal drikke mælk i særligt store mængder. Kan du komme på andre pattedyr end menneskene, som drikker mælk fra andre dyr? Nej, vel? Mælkedrikkeriet er vist noget, vi selv har fundet på.

Komælk er ganske vist sundt for kalve, og modermælk er fantastisk nærende for små børn! Men voksne menneskers kroppe har ofte mistet evnen til at omsætte og nedbryde mælkesukkeret, fordi kroppen kun er skabt til at omsætte og nedbryde mælkesukkeret mens man er barn og har brug for modermælken. Derfor har alt for mange mennesker store problemer med dårlig mave, eksem, tilbagevendende forkølelsessymptomer og meget andet, fordi de spiser og drikker mælkeprodukter.

Vi har ofte hørt, at vi skal drikke meget mælk for at få tilstrækkeligt calcium, så vi kan undgå knogleskørhed. Sandheden er, at Danmark har en gevaldig forekomst af knogleskørhed på trods af, at vi er én af de mest mælkedrikkende nationer i verden. Det hænger ikke helt sammen.

Der er heldigvis masser af muligheder for at få calcium gennem forskellige grøntsager og bælgfrugter. Desuden er det vigtigt at vide, at man kun kan optage calcium i knoglerne, hvis man laver vægtbærende fysisk aktivitet som for eksempel løb, så knoglerne får ”stød”. Du kan altså ikke spise dig til stærke knogler. Det kræver en regelmæssig fysisk indsats.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *