Body Boot CampKost

Jeg har lige haft en kvinde i et kostforløb. Det tog mig lidt tid at få hende overbevist om, at hun skulle droppe sine mellemmåltider, nu hvor hun gerne ville tabe sig.

Lad os starte med, hvad videnskaben siger om antallet af måltider:

Den siger, at du kan spise seks gange om dagen eller tre gange om dagen eller noget helt tredje. Det vil altid handle om den samlede mængde af mad, du indtager i forhold til, hvor meget du bevæger dig.

Et af mine kernemantra i min vejledning er, at du skal spise tre gange om dagen. Grunden er, at vores samfund er bygget op på den måde, at vi normalt sidder ned og spiser tre gange om dagen; morgenmad, frokost, og aftensmad. Så det giver helt klart mest mening at lave en tallerken fyldt med rigtig mad til hvert af de måltider. Maden til hovedmåltiderne har for det meste en helt anden karakter end det, vi går og snacker til vores mellemmåltider. Når jeg siger karakter, mener jeg næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fordelingen af protein, kulhydrat og fedt.

Så i bund og grund kan man godt spise seks gange om dagen, men det giver for de fleste et meget større kalorieindtag, som skal forbrændes igen, uanset hvor sundt det er.

Nu vejleder jeg helt almindelige mennesker. Enkelte gange har jeg nogle, der træner på atletniveau eller bevæger sig virkelig meget, og der vil jeg faktisk give fem måltider, fordi de forbrænder rigtig meget og skal opbygge muskelmassen eller holde den ved lige, fremfor at tabe sig. Men det er en helt anden historie. For 95 procent af dem, jeg vejleder,  har et normalt og oftest stillesidden arbejde.

Hvordan kan man så lave en ændring i kosten, så de taber sig og ikke tager det på igen. For halvdelen af et vægttab er at få etableret en strategi, så man ikke tager det på igen. Det er ikke kun at tabe sig. For så er det jo ligegyldigt, hvis man over ti uger har tabt sig, og man så tager det hele på igen.

Det er, derfor jeg vægter hovedmåltiderne, for det er der, de fleste mennesker spiser. Og det er noget, der foregår siddende sammen med andre; kolleger, familie og venner. Selv om man bor alene, vil jeg også anbefale, at man sætter sig ned og laver et rigtigt måltid i stedet for at spise en hel masse mad, mens man er i gang med noget andet.

Den kvinde, jeg lige har kostvejledt, har et helt almindeligt arbejde, hvor hun sidder det meste af dagen. Hun lavede nogle ret fine hovedmåltider, og ind imellem det snackede hun.

 

Vi drøftede meget, hvad sult er. For når man som hun lavede en morgenmad med tre æg og grønsager, så kan man ikke være sulten to timer efter. Det kan føles sådan, men rent fysiologisk kan man ikke have forbrændt tre æg fra morgenmaden ved at cykle ti minutter ind til sit arbejde for derefter at sætte sig ved sit skrivebord.

Så dels er der noget med følelsen af sult. Der er noget med vane – at man netop sidder foran computerskærmen og keder sig. Og så er der nogen, der mener, at deres blodsukker skal holde sstabilt.

Det med, at blodsukkeret skal holdes stabilt er et af de argumenter, jeg ofte møder, når folk spiser mange gange om dagen.

Nu er det sådan, at blodsukkeret hopper ikke op og ned, så man får det dårligt, hvis man ikke indtager mad hver anden eller tredje time. Det er kun, hvis man fejler noget. Nu har det jo i flere år været meget populært at faste. Og du kan rent faktisk godt faste en hel dag uden at falde død om eller begynde at ryste og ikke kunne koncentrere dig.

Så det er mere en følelse end det, der reelt sker i din krop.

For at underbygge det argument, vil jeg henvise til en af mine tidligere bootcamp-deltagere, læge Anne Sofie Blaaberg, der skrev et indlæg om netop misforståelsen om blodsukker. Hvis du er interesseret kan du finde indlægget på bloggen.

 

Hvis du ikke skal tabe dig, kan ud snacke alt det, du vil. Men er målet at tabe dig eller holde en stabil vægt, kan jeg helt klart anbefale at holde fokus på hovedmåltiderne.

Der er to andre interessant ting ved det: Man har lavet undersøgelser for at se, hvornår folk føler, at de spiser. Og det gør de, når de er siddende, er sammen med andre og spiser af en tallerken med kniv og gaffel.

Når man snacker, er det ofte engangsemballage, og det bliver indtaget, når man er i gang med noget andet.

Men folk føler ikke, at de spiser noget. For det er jo bare en snack.

Jeg beder folk om at skrive alt det ned, de indtager, for så kan jeg regne sammen – en banan, en pose mandler, et lille stykke chokolade. Alle de ting, som folk indtager, men de ikke rigtig føler, at de spiser. Og så kan de lige pludselig se, hvor meget de egentlig spiser.

Kvinden, jeg lige har vejledt, indtog flere kalorier i mellemmåltiderne, end hun gjorde til sine hovedmåltider. Og reelt følte hun ikke, at hun havde spist ret meget. For hun følte, at hun spiste, når hun sad ned. Og når hun sad ned, var hun meget bevist om, at hun vejer for meget og skal tabe sig. Hun spiste faktisk mindre til hovedmåltiderne, end hun skulle spise, men så indhentede hun de kalorier, når hun snackede. Også selv om hun syntes, at de snack var sunde. Alt tæller med.

Jeg læste også på et tidspunkt noget, Bente Klarlund havde skrevet: Hvis man fik kage på sit kontor, og så byttede kageordningen ud med en frugtordning, så vil folk tabe sig. Men spiste folk ikke mellem frokost og aften, og man så indførte frugten, så ville fok faktisk tage på.

Så pointen er, at alt det, der kommer ud over dine hovedmåltider, er ekstra kalorier, og du vil tage på af det.

Ved hjælp af diverse beregninger, der viser, at det er meget bedre at få lidt mere rigtig mad til hovedmåltiderne og så lade være med at snacke ind imellem, men i stedet tage noget vand, te eller kaffe, hvis man keder sig i munden mellem måltiderne, lykkedes det mig at få overbevist kvinden om det smarte i at skippe mellemmåltiderne.

 

 

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment