Positivt kropsbillede 

Hvordan opfatter du din krop? Og hvordan opfatter du den i forhold til det, du spiser?? Nogle af mine Body Boot Camp deltagere har fortalt mig, at de tidligere gik på vægten hver dag, nogle af dem endda flere gange om dagen. At veje sig på den måde, er et absolut no-go, når man deltager på mit hold. Hvordan skal man blive bedre til at føle sin krop, hvis man konstant går på vægten og afregner i kroner og øre. Det siger intet om din balance og om hvordan din krop reelt har det. I starten af forløbet er nogle af pigerne endda ligefrem lidt sure på mig over mit forbud, for hvordan kan vi så holde øje med deres udvikling? Når de kommer længere frem i forløbet, begynder de at kunne se hvorfor det giver mening. Og at en kontrolvejning tre gange på 12 uger er rigelig.

Lige før afslutningen på et af holdene kom en af pigerne til mig og sagde direkte: ”Nu kan jeg se, at jeg tidligere har haft en form for forstyrrelse”. Hun fortalte, hvordan hun tidligere var gået på vægten 3 gange om dagen. Og her er der altså tale om en helt normalvægtig kvinde i slut 30- erne. Ikke for tynd ikke for tyk, en helt almindelig familie mor. Hun fortalte, at hun, efter en fødselsdag med dejlig chokolade og kager til, var blevet nødt til at gå på vægten for at få bekræftet, at følelsen af at have taget på, kun var noget inde i hendes hoved. Historien ovenfor viser, hvordan der kan være diskrepans mellem den faktiske krop og den imaginære krop – og at kagen ikke har omdannet sig til fedt på så kort tid, selv om kvinden allerede føler hun har taget på efter dette ene store kagemåltid. Eksemplet er meget typisk. Følelsen af at have taget på efter at have spist en kage eller en plade chokolade, selvom det fysisk ikke er muligt. Det er udelukkende en mental følelse.

Hvordan du ser dig selv og din krop er afgørende. Jo mere bevidst og mere positiv man er over for sit eget kropsbillede, jo mere opmærksom bliver man på at behandle sig selv godt og dermed spise sundt. Forklaringen på tilbagefald til usunde vaner kan derfor være manglende tilfredshed med ens krop eller et negativt kropsbillede. Jo mere der spises, jo mere utilfredshed skabes der med én selv og ens krop. På den måde bliver kontrolleret spisning følelsesmæssig, og ydre påvirket spisning korreleret med både selv- og kropsværd. Tænk også på, at kvinder generelt er langt mindre tilfredse med deres krop end mænd.

Hvordan du ser din krop har betydning for valget af den mad du spiser. Hos personer, der grundet kropsbilledforstyrrelser mangler indre selvregulering og i stedet sætter deres lid til eksterne referenter, er mad nærliggende at vælge som konkret metafor for den manglende indre fornemmelse for krop-selv, fordi mad, som det blev påpeget i sidste indlæg, ikke blot er fysisk nærende, men også fra spædbarnets allerførste færd er blevet opfattet som kilde til velvære, nærhed, kontakt og kærlighed. Et negativ emotionelt kropbillede kan derfor være medvirkende til at redegøre for årsagen til, at overspisning og tilbagefald til usunde madvaner finder sted.

Et negativt forhold til kroppen kan forstærkes og legitimeres gennem spisning. Spisning bliver dermed et forsøg på at ændre indre følelsesmæssige tilstande på bedst mulig måde ud fra den psykiske struktur, man har udviklet i de tidligere udviklingsfaser. Det betyder med andre ord, at hvis tilbagefald skal undgås, så kræver det et øget opmærksomhed på eget kropsbillede og kropselv, og derigennem en øget refleksion over egne spisehandlinger og årsagen til disse. Jo mere helstøbt ens kropselv og kropsbillede er, jo mindre behov er der for at bruge mad som substitut for følelsen af indre sikkerhed og selvværd, eller at bruge mad som legal undskyldning for at nedgøre sig selv. Madvalg skal betragtes som en del af en selv, eller en forlængelse af en selv. Madvaner bliver sværere at forandre, hvis ikke man er indstillet på eller klar til at gå dybt i sig selv og arbejde med det, der ligger til grund. Processen vil alt efter problemstilling kræve at man har en professionel vejleder ved sin side. forandring kommer indefra. Her kommer sidste del af mine betragtninger omkring det psykiske aspekt af at spise.

Vi har talt selvkontrol, kropsværd og billede. Og vi har talt om sult, mæthed og appetit. Fælles for emnerne er, at de alle blevet diskuteret i forhold til, hvordan vi kan ændre adfærd i forhold til vores kost på en vedvarende og balanceret måde.

Min konklusion er, at vi skal arbejde med at ændre vores personlighedsvariable – eller vores identitetsopfattelse – og dermed gøre de sunde madvaner til en del af vores identitet og livsstil. Og at såfremt vi mennesker blot var rationelt funderede, ville der ikke være et behov for at spise usundt, men at vi tilsyneladende også er underlagt en række irrationelle eller emotionelle faktorer. Sagt anderledes, vi kan ikke udelukkende regulere, hvad vi spiser med rationelle overvejelser og selvkontrol, fordi vi samtidig er under indflydelse af irrationelle processer.

Netop dette forklarer også den problemstilling flere af mine elever beskriver, værende at de ofte falder tilbage i dårlige spisevaner, selvom de faktisk føler sig bedre tilpas med de nyetablerede sunde spisemønster – ergo på trods af den enkeltes velbefindende, vilje og intentioner. Hvis man som ernæringsekspert anvender den tilgang, at mennesket er et rationelt tænkende væsen, og at viden i sig selv medfører ændrede handlingsmønstre, vil man i de fleste tilfælde begå en fejl.

Min erfaring er, at øget viden ikke altid ændrer personers mad præferencer. Når det ikke alene er viden og kognition, der bestemmer hvilken mad, vi vælger, så bliver det nærliggende at inddrage følelser og emotionelle erfaringer, som faktorer, der også muligvis ligger til grund for vores kostvalg. På hvert eneste intensive Body Boot Camp hold, er jeg blevet overrasket over de erkendelser, som deltagerne selv kommer frem til, blot ved at jeg taler højt om disse aspekter, og at den enkelte kan mærke, at dette her er et forum, hvor man kan tale om det højt. Som jeg har lagt op til i disse indlæg, så er åbenhed overfor sig selv et must for at opnå balance – en sund sjæl i et sundt legeme.

Alt efter hvem du er, og hvad du har med i bagagen, vil det indvirke på, hvor let du når dit mål og en krop og kost i balance. Der er tale om fralægning af gamle vaner, og indlæring af nye. For nogle er det en lineær proces, mens det for andre kræver en mere dybdegående forholdstagen til hvorfor man spiser, som man gør, hvorfor man spiser selv om man ikke er sulten og så fremdeles. Som nævnt flere gange, så skal der indtræffe fornyet opmærksomhed på egen adfærd i kraft af en forandring i selvbilledet.

Min erfaring er også, at de, som besidder tilstrækkeligt problemløsende, følelsesregulerende og selvvurderende færdigheder til succesfuldt at kunne udføre selvkontrolleret adfærd (det være sig individer med et højt ressourceniveau) har en bedre forudsætning for at nå deres mål, da de lettere undgår tilbagefald, fordi de er bedre til at udøve selvkontrol i positiv forstand.

Husk at al forandring kommer indefra. Du kan tilegne dig ressourcer og viden, men det er ikke kun et spørgsmål om at rette op på en adfærd. Det er også i høj grad et spørgsmål om at tage initiativ til at forandre sig selv.