Body Boot CampInformation

Sult, mæthed og appetite 

Sult, mæthed og appetit er tre begreber, vi diskuterer nøje på min 12-ugers Body Boot Camp. Grunden hertil er at vi er nødt til at forholde os til alle de psykiske aspekter, der er forbundet med det at spise, før vi kan blive klogere på os selv. Særligt relevant er dette for dem, som generelt har svært ved at lade være med spise for meget. Jeg møder meget få, der har svært ved at forstå mine teoretiske forklaringer på kostens sammensætning, men alligevel har de svært ved at holde sig til den sunde kost. Det første jeg spørger til er også, hvad kroppen fortæller. Nogle spørger undrende: ”Hvad mener du?”. Jeg mener, var du reelt sulten, dvs. fysisk, eller var det en psykisk sult? Var dit blodsukker lavt, eller var det mentalt. Så det første jeg sikrer mig er, at kostplanen er sat rigtig sammen, så blodsukkeret ikke falder, og at kroppen er forsynet med det byggestof, den skal bruge. Hvis man som udgangspunkt sammensætter en optimal kostplan (læs: ej fedtfattigt eller kalorierestriktiv), så man kan udelukke den fysiske sult, så efterlader det plads til at arbejde med de tre begreber. At kunne skelne mellem fysisk og psykisk sult, fysisk og psykisk mæthed og ikke mindst fysisk og psykisk appetit. Kan man det, har man fundet balancen.

Hvis du er i dårlig eller manglende kontakt med de forskellige former for sult, eller har manglende forståelse for betydningen af appetit, er spiseakten mere nærliggende end anden adfærd, idet mad fra fødslen er forbundet med oplevelser af mæthed samt tryghed. Så vi leder ikke bare efter smagen, men i lige så høj grad efter de følelser og den tilstand vi husker, der fulgte med. Søger vi efter trøst, er det derfor heller ikke ulogisk at søge efter en smag, der er oplevet i en tryg situation, om end fornemmelsen og oplevelsen ikke er den samme. Følelser bestemmer delvist, hvilken mad vi vælger at spise.

Det er vigtigt at pointere, at appetit og sult er to adskilte mekanismer. Appetit er en følelsespåvirket sult og dermed en psykologisk tilstand, der opfordrer til at spise eller undlade at spise. Det betyder med andre ord, at ens følelsestilstand påvirker sulten. Men påvirkningen kan også gå den anden vej, således at den fysiologiske sult kan fremprovokere følelser som vrede, utålmodighed og irritabilitet. Læs dette afsnit igen, og tænk nogle personlige eksempler igennem, så vil du sikkert blive klogere på dig selv. For at vende tilbage til det med tryghed og mad, så er det relevant at understrege, at mad indenfor den psykoanalytiske forståelsesramme opfattes som et overgangsobjekt. Dvs. at mad er det første vigtige objekt, som repræsenterer og indeholder kærlighed, næring, nærhed og omsorg fra forældrene. Mad bliver dermed et symbol for den kærlighed og nærhed, der erfares (eller ikke-erfares) og får egenskab af på én gang at være både konkret næringskilde og repræsentation for omsorg og andre følelser, fx når man lægger barnet til brystet. Det interessante herved er, at det betyder at mad og spisning allerede fra det første bekendtskab ikke blot er et spørgsmål om sult og mæthed, men også i høj grad handler om mødet med et andet menneske. Allerede fra fødslen kan det hævdes, at der skabes en forbindelse mellem mad, nydelse og kærlighed, og det synes naturligt, at mad også sidenhen kan blive en kilde til tryghed, lyst og nydelse.

Bruger vi ovenstående forståelsesramme for kostvejledning, bliver kærlighed, nydelse og tryghed lige pludseligt væsentlige faktorer i forholdet til mad og spisning. Som afrunding på emnet sult og mæthed, er det interessant at se på undersøgelser af børn. Forsøg viser nemlig, at børn der gøres opmærksomme på indre sult- og mæthedsfornemmelser i spisesituationen, viser en klar sammenhæng mellem justering af energioptag i henhold til madens energiindhold. Børn der bliver gjort opmærksom på eksterne faktorer, såsom belønning for at spise op og fokus på den tomme tallerken, viser derimod ingen påvirkning af madens energiindhold. Som forældre er det derfor yderste vigtigt, at vi ikke presser vores børn til at spise op. Manglende evne eller manglende kontakt til egne behov og måske ligefrem uvidenhed om egne følelser: pga. forstyrrelser i genkendelsen af sult, og manglende føling for fysiologiske tilstande i kroppen generelt, kan således være en af årsagerne til, at man overspiser, dvs. spiser selv om man ikke er fysisk sulten.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment