Det psykiske aspekt af at spise – 4

Af d. 20. september 2015

Selvkontrol 

Hvorfor er det så svært af bibeholde et sundt madvalg? Som jeg skrev i forrige indlæg under samme overskrift, skal vi diskutere begreber som identitet og selvkontrol for at blive klogere på, hvordan vi bærer os ad med at ændre vores kost- og motionsvaner i mere end de klassiske par uger. Når jeg skriver selvkontrol, mener jeg både i positiv og negativ forstand. Positivt er, når vi forholder os til madens virkning. Dermed mener jeg at når vi spiser er madens fysiologiske og psykologiske nydelseseffekt øjeblikkelig, mens den negative forstærkning, som sygdom og øget kropsfedt, er en konsekvens, der lader vente på sig og derfor udgør en mindre motiverende faktor, fordi effekten af belønning falder proportionalt med tiden. Derfor kræver sund og ønsket spiseadfærd selvkontrol i en eller anden udstrækning. Selvkontrol refererer til viljestyrke, herunder de tanker og handlinger, der mindsker tilbøjeligheden til at spise den usunde mad. Og det er som sagt godt i forhold til at tænke fremad, når man står overfor et givet valg.

Dog mener jeg selvkontrol er negativt, hvis man tror, at man kan bygge sin sunde livsstil op udelukkende på øget selvkontrol. At man hele tiden skal tænke i restriktion, når man sætter sig til bords. At du hver gang, du åbner munden for at spise det sunde æble ville ønske at det var en marsbar. Dette er en mentalkamp, man hverken kan eller skal have, når man spiser. Tanken om at man kan kontrollere sig ud af usund spiseadfærd bygger på adfærdsregulerende teorier. Ændrer man sine kostvaner udelukkende på forstærket selvkontrol, kan man som sagt ikke holde det i længden.

Interessant er det også, at flere undersøgelser viser, at overvægtige har langt flere restriktioner (som de godt nok bryder) omkring spisning, og langt oftere er under ”restrained eating”, eller på dansk kontrolleret spisning, som i bund og grund er lig med at være på kronisk diæt eller slankekur. Det er netop derfor, at jeg bygger mit koncept på, at man skal finde frem til en balance i sig selv og sin kost. Folk møder mig ofte med den overbevisning, at jeg har et hav af restriktioner med hensyn til hvad jeg indtager. Det er så langt fra tilfældet, som det kan være. At opsætte et hav af restriktioner for sig selv, med kost eller andre ting, er for mig et udtryk for ubalance. Mange har brug for regler, fordi reglerne giver dem en falsk tryghed.

Det er rart, at have noget at læne sig opad. Body Boot Camp deltagerne efterlyser til at starte med ofte en angivelse af, hvor mange gram kylling, broccoli etc. de må spise. Mit svar er det samme hver gang: Hos mig vejer vi ikke maden. Vis mig det menneske i verden, der er blevet usund eller overvægtig af at spise for meget kylling eller broccoli?? De hænger ikke på træerne. Det viser sig også, at kontrolleret spisning kan have modsatte effekt. Der er mekanismer, der modarbejder og i mere eller mindre udstrakt grad nedbryder selvkontrollen. Det kan derfor konkluderes at tilbagefald ikke udelukkende kan forhindres ved at kontrollere ydre eller situationelle faktorer. Her tænker jeg på, at du prøver at begrænse dine måltider til særlige tider og steder. Og at du prøver at undgå ydre madrelaterede stimuli, som ville friste dig, såsom den blotte tilstedeværelse af mad, duften af mad mv. De fleste kan også nikke genkendende til at man lader sig friste/overtale til at spise, selvom man for længst er blevet mæt, eller når man i bund og grund ønsker at holde sig til sin sunde madplan.

Vi kan spise for meget og forkert fordi vi er udsat for mange stimuli, såsom restaurantbesøg og familiesammenkomster. Men vi spiser også, når vi keder os, eksempelvis foran fjernsynet, og ikke mindst, når vi er under følelsesmæssige påvirkning, såsom vrede, ulykkelige etc.

Som jeg skrev ovenfor, så vælger den adfærdspsykologiske tilgang udelukkende at koncentrere sig om teknikker, der fremmer selvkontrollen, og ikke om h v o r f o r der sker brud på selvkontrollen. Ved at se nærmere på de mere dybe psykologiske teorier som en pendant til de adfærdsregulerende, får vi indblik i de intrapsykiske og underliggende personlighedsmæssige forstyrrelser til primært at fremhæve kontrol. Med mange års erfaring inden for vejledning, mener jeg klart, at det er retningen at gå, hvis vi skal finde værktøjer til at skabe varig forandring. Det kan du læse mere om i næste indlæg.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *