Hvorfor skal jeg bruge tid på at træne mit åndedræt? Jeg vil bare gerne tabe mig og i god form.

Den holdning møder jeg ofte, når jeg tester om mine nye Boot Camp deltagere  og kunder generelt trækker vejret korrekt. Og med korrekt mener jeg reelt bare om åndedrættet er naturligt. At åndedrættet ikke stopper i brystkassen. At åndedrætsmusklen – mellemgulvet som hedder diafragma bevæger sig ned, når luften kommer ind, og at ribbene bevæger sig ud og ej løftes op.

Og hvorfor er det så overhovedet relevant, når man har tilmeldt sig et forløb, hvor ønsket er at forbedre sin form. Evt. ønsker at tabe sig. Og evt. har en skade et sted på kroppen som ikke har noget med maven at gøre. Det er folks umiddelbare reaktion. For de får ikke kun et hårdt program de skal træne 3 gange om ugen, men også et lille program med åndedrætsøvelser, som de skal lave hverdag.

Forklaringen er at åndedrættet udgør fundamentet i vores stabiliserende system. Og er du stabil kan du træne hårdere og dermed komme hurtigere i mål.

Klik ind og se en virkelig god video HER.

Kroppens vigtigste åndedrætsmuskel hedder diafragma, også kaldet mellemgulvet. Diafragma ligger som en plade mellem brystkassen (thorax) og maven. Den optimale fordeling af åndedrættet er, at du trækker vejret 1/3 i bryst- kassen og 2/3 i maven. Du trækker vejret ca. 20.000 gange, om dagen og målet er, at alle dine vejrtrækninger foregår med en fordeling.

Diafragma er en muskel, der udspringer fra vores ribben (costae) og danner vores ”mellemgulv”. Det er en tynd muskel, der i samarbejde med vores vejrtrækning bevæger sig op og ned. Funktionen af denne muskel er som et stempel; i indåndingen bevæger diafragma sig nedad, skaber et tryk og giver plads til, at lungerne kan ud- vide sig og optage ilt. Under udåndingen ophører trykket, og der er ikke behov for muskelkraft. Det er vigtigt, at vi anvender diafragma korrekt og ikke får brugt hals- eller øvre rygmuskulatur. Diafragma er højere oppe i en liggende end i en stående position. Og netop derfor er det lettere at arbejde med åndedrættet i en liggende position end stående. Ligesom det også er lettere at arbejde med bækkebunden lig- gende end stående.

Når du trækker luften ind, udvides dine lunger, og volumen i brystkassen (thorax) øges. Derefter skal diafragma bevæge sig ned i maven, hvormed maven bevæger sig ud. På udåndinger lægger diafragma sig op mod brystkassen igen, og maven bliver fladere. I et normalt afspændt åndedræt skal du kunne se bevægelse og aktivitet i hele bugmuskulaturen. Hvis du trækker vejret i brystkassen uden at lade mellemgulvet bevæge sig, medfører det spændinger i nakke og ryg. Det er en reaktion, alle har, når vi er bange, stressede og nervøse.