Daglig bevægelse er fundamentet i den sunde livsstil!

Af d. 5. april 2017

Der er rigtig mange som tror, at jeg træner hver dag eller mange timer om ugen i mit fitness center. Og det gør jeg ikke!!!

Jeg er stor fortaler for styrketræning, da det er så effektivt som det er til, at styrke og tone kroppen de steder man ønsker, at målrette.

Så der er kun godt at sige om træning i et fitness center. Men det kan ikke gøre det ud for den daglige bevægelse. Det skal være et supplement. På billede ser du, hvor meget jeg har bevæget mig i går. Og jeg har ikke været i fitness center.

Det er bevægelse til og fra dagens gøremål. Skole, fodbold, gåtur med hunden, frokost ude, hente pakke på posthuset, shoppe med min datter etc. Og dertil 7 km cykling.

Daglig bevægelse er så vigtigt, når vi taler sundhed. Og det er vigtigt i forhold til, at opretholde en normalvægt. Det som gør den store forskel på dem jeg og mine trænere har i forløb er ofte, hvor meget de bevæger sig i hverdagen. Alle yder jo det de kan, når de kommer til personlig træning, eller når de træner deres træningsprogram. Men som sagt kan 3 effektive træningstimer ikke gøre det ud for en inaktiv hverdag alene.

Min pointe er som sagt, at mange tror jeg træner timevis i mit center. Og det gør jeg ikke. Men niveauet af min daglige bevægelse er højt og det leder til en daglig høj forbrænding. Det betyder, at balancen i kosten er meget nem at opnå. Jeg spiser sundt, men der er også kage og rødvin (når jeg ikke er gravid). Og alt dette uden, at min vægt flytter sig.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *