Jeg har hyggespist mig igennem livet, men efter et par ugers bootcamp fik jeg en åbenbaring. Det primære formål med at spise er jo at give kroppen brændstof. Brændstof til at kunne klare sig igennem dagen med alt, hvad den indebærer. Jeg har altid ageret meget spontant på min krops signaler. Jeg er sulten – jeg må have noget mad. Jeg har et lavt energiniveau – jeg må have noget sukker. Jeg keder mig – jeg må spise. Jeg har hovedpine – jeg må drikke vand og tage en pille.

I dag er det anderledes. Nu ser jeg mine måltider som pit-stop, hvor jeg tanker kroppen op. Og der skal fyldes præcis så meget på, at jeg kan holde kroppen kørende indtil næste måltid. Nogle gange er det mere, nogle gange er det mindre – og her lytter jeg stadig til min krop. Væske skal der også til og bootcamp har lært mig at drikke jeg vand som aldrig før. Faktisk hælder jeg det ned og drikker sjældent andet med den sideeffekt, at jeg faktisk kun har haft hovedpine en gang i hele bootcamp-forløbet. Usunde ting som slik og alkohol hygger jeg mig stadig med, men i dag ser jeg dem som nydelse og ikke som brændstof. Og resultatet – ja, det er mærkbart. Mit blodsukker er stabilt dagen igennem og jeg har fået mere energi. Energi til møder og arbejde. Energi til at lave lækker sund mad. Energi til at være noget for min familie. Energi til at hænge ud med venner og veninder. Energi til at dyrke motion. Og det giver mig overskud i mit liv. Faktisk er det utroligt hvad den lille ændring i hjernen, har skabt af virkelig store ændringer i min hverdag og for min sundhed. At jeg så derudover også har fået den krop jeg altid har drømt om er bare ekstra bonus.