Birgitte Holst: Nye kostvaner

Af d. 14. januar 2013

En vigtig del af Boot Camp forløbet er at få styr på  kosten. Der skal ryddes op i snack-uvanerne, således at man kun indtager 3 måltider om dagen.  Jeg gik egentlig rundt, og troede, at jeg havde nogenlunde styr på hvad og hvor meget jeg  stoppede i munden dagen igennem. Men der tog  jeg helt fejl, der ryger alt for mange ekstra kalorier  ned, når man ”snacker” sig igennem sin dag på jobbet. Der er altid lige basis for et ekstra stykke  frugt både morgen, formiddag og eftermiddag. Mit  blodsukker var ikke stabilt, og jeg fik derfor  ”behov” for at spise mig til noget energi sidst på dagen. Jeg ved jo godt, at der er en del sukker i frugt, men tænkte bestemt ikke over, præcis hvor  meget frugt jeg spiste i løbet af dagen. Det gør jeg  nu. Er blevet meget bevist om, især hvad jeg ikke længere skal indtage. Det er faktisk meget befriende, at have indsnævret sin kost til 3 gode måltider om dagen. Nu nyder jeg min mad, og giver den fuld opmærksomhed, i stedet for før hvor den oftest blev indtaget i hast foran tv’et. Jeg når rent faktisk, at blive sulten inden mit næste måltid og er meget mere bevidst om hvor meget jeg spiser og ikke mindst hvornår jeg er mæt.

Mit yndlingsmåltid er morgenmaden (det er pudsigt nok også dagens største måltid) J Her spiser jeg blandt andet de 2 stykker frugt, som jeg dagligt må indtage. Desuden spiser jeg masser af protein og grønt, og jeg får dermed en rigtig god start på dagen. Jeg mangler ikke alle mine små mellemmåltider i løbet af dagen, for jeg er slet ikke sulten. Jeg har vendt rundt på mine måltider, således at jeg spiser mest om morgenen og mindst om aftenen. Dette giver rigtig god mening, idet jeg jo har brug for masser af brændstof til at klare mig igennem dagen.

Det er desuden en rigtig god hjælp, at man skal føre kostdagbog de første 6 uger af forløbet. For man kan pludselig se, sort på hvidt, hvor meget man spiser. Man bliver bevidst om hvor store eller små mængder man skal spise, samt hvordan fordelingen mellem de forskellige madgrupper skal være. Og man vil jo ikke svigte hverken sig selv eller Lotte, så ikke noget med at synde med slik eller kager:)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *