2 uger inde i forløbet stod der nulstilling, eller  faste om man vil, på programmet. Det var bestemt  noget samtlige deltagere på mit hold havde set  frem til med meget blandende følelser. Man vidste  ikke om det blev en kamp eller en fornøjelse.

Jeg glædede mig faktisk lidt til det. Eftersom jeg  tidligere spiste store mængder frugt, så jeg frem til  at kunne spise nærmest uanede mængder i et par  dage. Og friskpresset juice er jo heller ikke det  værste at skulle drikke. Jeg var forbløffet over slet  ikke at føle sult i løbet af de 5 dage nulstillingen  varede. Det var befriende, at få fokus væk fra mad,  og i stedet bare for alvor mærke sin krop og dens behov. Mit energiniveau var også helt fint, og jeg så meget frem til at skulle træne igen efter dag 5.

I løbet af ugen blev jeg meget bevidst om, præcis hvor meget mad fylder i ens hverdag. Folk taler jo rigtig meget om mad, og de ”snacker” dagen lang. Man glemmer ofte, at mærke efter hvorvidt man egentlig har brug for det, man er ved at stoppe i munden. Tit er det bare en dum vane eller nærmest refleks, som gør at man spiser slik eller kage. Alle andre gør det jo også, så hvorfor skulle man ikke selv. Men nu har jeg en større forståelse for min krops behov for mad, og jeg finder det ganske tankevækkende at jeg kunne klare mig med frugt, grønt, juice og vand i 5 dage uden at få det dårligt. Jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen.

Et hyggeligt indslag i disse 5 dage var den daglige saunagus sammen med hele mit hold. Man fik slappet af og blev varmet igennem. Der var også masser af hyggesnak, og sammenholdet gjorde det bestemt endnu nemmere at komme igennem ugen. Og bagefter kunne man gå direkte hjem i seng. Jeg sov bedre, end jeg længe havde gjort.